Analyse af Gustaf Munch Petersens digt 'Jeg har to frakker'

Prøveoplæg: Jeg har to frakkerBegrundelse for valg af prøveoplægJeg har valgt digtet, fordi jeg synes, at hans digte er meget flotte, og anderledes i forhold til de andre digte jeg har læst. Jeg kan godt lide forfatteren. Jeg synes at hans baggrund siger meget om de digte han har skrevet.

Præsentation af prøveoplægget

Digtet blev udgivet i 1932 sammen med digtsamlingen, Det nøgne menneske. Den blev skrevet af forfatteren Gustaf Munch Petersen. Jeg tror, at digtet handler om denne ene person, som har to sider af sig selv. Den ene er glad, og den anden er mere dyster og mørk. Jeg fortælleren kan ikke rigtig selv styre om han er den ene eller den anden.

Disposition for prøven

Analyse:

Opstilling

Fortæller

Beskrivelse af frakkerne

Sproget

Digttype

Karakteristik

målgruppe

Min fortolkning

Min forståelse af digtet.

Oplæsning

Hans liv inden den spanske borgerkrig

Perspektivering til digt

Til mine forældre

Kildeliste

http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1914-40/Gustaf_Munch-Petersen

http://litteratursiden.dk/forfattere/gustaf-munch-petersen

OplæsningKobler man myten om den kompromisløse digter med hele hans korte, levede liv, og ikke kun hans deltagelse i den spanske borgerkrig, tegner sig ligeledes et mere komplekst billede. Munch-Petersens livsløb var rastløst flakkende. Han kastede sig hovedkulds ud i projekter, rejser, hårdt fysisk arbejde, studier, og afbrød sin kurs og kastede sig i nye retninger. Han nåede bl.a. at læse filosofi og religionshistorie, men fulgte også forelæsninger i psykologi og havde planer om at læse medicin. Han levede i perioder et fordrukkent bohemeliv sammen med en gruppe unge surrealistiske malere og var afhængig af forældrenes støtte. I 1935 flyttede han til Bornholm og giftede sig med keramikeren Lisbeth Hjort. Han forsøgte sig også selv som billedkunstner. Hans sidste rejse til Spanien blev finansieret af et lån fra forældrene beregnet til indkøb af en fiskekutter. Munch-Petersen deltog i kredsen omkring det surrealistiske tidsskrift Linien, hvori han skrev den berømte sætning, ”en kunstner som ikke er revolutionær er ikke kunstner”. Men den revolutionære og kompromisløse digter var også en omflakkende og forvirret ung mand.