Analyse af Gustaf Munch-Petersens digt 'Til mine forældre'

Digtet ”Til mine forældre” er skrevet af Gustaf Munch-Petersen (1912-1938). Det var del af hans

lyriske debutsamling ”Det nøgne menneske”, som udkom i 1932.

Teksten kan klassificeres som lyrik, fordi det er opdelt i små vers, men hører under stilarten

knækprosa, hvilket kort fortalt er en prosatekst, der er opdelt i vers, så det grafisk ligner lyrik, og

som ikke indeholder rim. Digtets komposition er meget tilfældig ved første øjekast. Selve digtet er

en lang strofe, nærmere betegnet et ustrofisk digt. Det har en ubunden form, da der ikke eksisterer

nogen synlig grænse for verslængden, og hvordan det skal opbygges, hvilket igen er kendetegnet for

knækprosa. Et digt adskiller sig ofte fra fiktionsprosa ved ikke at have en konkret handling, men

alligevel eksisterer der altid en form for historie i et digt. Det er tit en følelsesmæssig oplevelse, en

stemning, en form for refleksion osv. Dette ses også i dette digt, da en ukendt jeg-fortæller

reflekterer over forholdet til sine forældre. Digtet kan dog inddeles i en traditionel tredeling i den

forstand, at der findes en form for indledning, midterperiode og afslutning. I indledningen fortælles

om jeg-fortællerens opvækst. Det er en kort opsummering af fortællerens barndom og de

problemstillinger, han nu står med; han er ikke blevet den, de ønskede, og han er ikke fulgt i deres