At undersøge hvordan puls og boldtryk opfører sig under forskellige omstændigheder.
Teori:
Blodtryk er det tryk, som blodet i organismen udøver mod blodkarvæggene. Dets størrelse afhænger af hjertets pumpekraft og arteriernes elasticitet. Man skelner mellem det systoliske og diastoliske blodtryk. Det første er trykket under kontraktionsperioden, d.v.s når hjertet er trukket sammen. Det andet er, når hjertet er afslappet d.v.s. udvidet.
Pulsen er antallet af hjertekontraktioner pr. min. Da alle vores forsøgspersoner har den samme alder kan vi ikke undersøge om blodtrykket og pulsen stiger med alderen, men da der er lavet mange videnskabelige undersøgelser ved vi, at blodtrykket stiger med alderen og at det systoliske blodtryk normalt vil ligge mellem 100-140 mmHg og det diastoliske mellem 55-90 mmHg og at pulsen ca. er 60 slag pr. min. afhængig af køn og træningstilstand.
Se i øvrigt yderligere teori på teoriarket.
Da hjertet under systolen er kontraheret er det naturligt at fremsætte en hypotese, som siger, at det systoliske blodtryk er større end det diastoliske.
Når man udøver en eller anden form for fysisk bevægelse, stiger behovet for ilt og næring til cellerne, derfor kan vi opstille en hypotese der siger, at pulsen stiger ved fysisk arbejde.
Når man hviler d.v.s. ligger ned, trykker tyngdekraften ikke blodet så meget ned i benene, som ved siddende eller stående stilling. Derfor kan vi antage, at blodtrykket er højere ved siddende stilling end liggende, og at det er højere når man står oprejst end både når man ligger og sidder. Pulsen ved de tre stillinger må være den samme, idet at cellerne ikke skal bruge energi ved stilstand.
Det er gratis at oprette en konto