Aktiv dødshjælp

!"#$%&'%#$()*%+,#-.+)/0)# # "Vi skal i stedet udbygge den smertelindrende og palliative behandling, så alle døende og uhelbredeligt syge får tilbud om hospicepladser og den optimale lindrende behandling og pleje." Sådan lød Kristendemokraternes svar til Kristeligt Dagblads undersøgelse om hvad partierne mener om aktiv dødshjælp. Det lyder jo egentlig meget smukt, at samfundet sådan tager hånd om en, når man ligger på sit dødsleje. Men den optimale lindrende behandling og pleje som Kristendemokraterne beskriver det, kan være svær at definere. Hvem siger, at den behandling der er den rette for Stig Grenov, også er den rette for mig? Det er nemlig et spørgsmål, som ikke en gang politikerne kan besvare. Derfor undrer jeg mig over, at man alligevel har valgt, at nedskrive sort på hvidt at aktiv dødshjælp er forbudt i Danmark. At lege skaber Det er i dag populært, at snakke om hvor meget vi må blande os i det gudsskabte. Hvis man kan sidde på Christiansborg med slips og jakkesæt, mens tusindvis af mennesker rundt i landet lider af uhelbredelige sygdomme, og kun venter på at dø, har man så ikke fjernet sig fra det såkaldte gudsbillede og det menneskelige? Her vil politikerne altid argumentere med, at passiv dødshjælp jo er tilladt, og at man jo trods sit ønske om at få en værdig død kan få morfin i så store mængder, at det ikke længer kun er smertelindrende. Men kære Kristendemokrater, jeg tror desværre, at det er her, jeres nydelige glansbillede krakelerer; jeg melder mig gerne som den første! I tilfælde af, at jeg skulle blive uhelbredeligt syg, ønsker jeg ikke, at ligge som en grønsag dopet af morfin indtil mit hjerte stopper med at slå - jeg tvivler stærkt på, at jeg er den eneste.