Redegørelse for Max Webers teori om karismatisk ledelse1
Lykkelig Død3
Marshall Applewhites karismatiske ledelse3
Hvorfor begå selvmord for Applewhite?4
Konklusion4
Litteraturliste5
Indledning
70’erne og 80’erne er en periode fyldt til randen med forvirring i forhold til religion. Krige, social ulighed, opbrud med tradition og religion spiller en afgørende rolle for mennesker der søger med alternativer, når overbevisningen om ¨the end¨ indtræffer.Amerikaneren Marshall Applewhite opretter sekten Heaven’s Gate i 70’erne og i løbet af 27 år hverver han 45 medlemmer, hvoraf 39 af dem begår selvmord i håbet om, at ankomme til en ny verden renset for krig og samfundsmæssigt kaos. Marshall Applewhite er et fremragende eksempel på en leder med det man kalder karisma, men hvad er en karismatisk leder egentligt? Denne opgave vil fokusere på Applewhites lære med udgangspunkt i Max Webers teori om karismatisk ledelse. Den vil forsøge at forklare tiltrækningen bag en leder som Applewhite og hvorfor netop sådan en sekt opstår.
Redegørelse for Max Webers teori om karismatisk ledelse
Den tyske filosof og sociolog Max Weber fik en afgørende betydning for, hvordan sociologien opfatter fællesskaber og dannelsesgrundlaget for dem. Hans idéer fik en enorm rolle for hvordan man arbejdede med religion og sociologi. Weber interesserede sig især for nøglepunkterne i sociale fællesskaber – især i religiøse sammenhænge. Her bed Weber mærke i, at stiftelsen af religiøse fællesskaber og grupper også tog rod i enkelte individer med særlige egenskaber, der kunne tilbyde den enkelte en billet væk fra en profan hverdag. I år 1922 udgav Weber bogen ved navn, ¨Economy and Society¨, som fremlagde hans undersøgelser og overvejelser omkring religiøse ledere i besiddelse af egenskaben karisma. I bogen fik kapitlet, Sociology of Religion, en stor betydning for, hvordan man generelt forstod baggrunden for dyrkelsen af karismatiske ledere i kontekst med menneskets sociale liv. Webers opfattelse af det karismatisk ledelse bevæger som sagt meget tæt op ad menneskets sociale liv. Derfor er det også meget vigtigt for Weber at klargøre menneskets natur og motivationer. Weber ser grundlæggende mennesket i besiddelse af karaktertrækkene; rationalitet og fornuft. Mennesket er altså styret af dets egen intellekt. Samtidigt er mennesket også styret af nogle indre motivationer som eksistensberettigelse. Det har behov for at stille mål op og gennemgøre de mål. Derfor siger Weber altså også, at den fornuft og rationalitet som mennesket besidder grundlæggende bruges til at opnå de eksistentielle mål. Samtidig findes der enkelte ekstraordinære individer med karaktertrækket karisma. Karisma er en meget svær størrelse, men Weber beskriver den som værende en form for sammenhængskraft der tiltrækker hengivelse. Udover dette har den også nogle modintuitive funktioner, der manifesteres via evner som helende kræfter, direkte kommunikation til det sakrale eller heltemod. Disse ting har alle det til fælles at de bryder med individets virkelighedsopfattelse. Weber argumenterer altså for at karisma er et grundlæggende element i ledelse. Weber kategoriserer karismatisk ledelse under 3 idealtyper:
Det er gratis at oprette en konto