Kortprosa

Sofie kigger på sit spejlbillede i det selvlysende spejl, hvor hun tydeligt kan se de blå mærker på sin krop, og blodet på hendes hænder løbe nedad og ramme hendes fødder, som er fra den foregående aften. Den tragiske aften har fortrængt hendes tanker, og i stedet sat lidelse, skyldfølelse og en fortrydelse af det hun har gjort fast i tankerne på hende. Hun gjorde det ikke, fordi hun havde lyst til at gøre det, men i stedet for at redde sig selv. Nu når hun tænker over, det hun har gjort, får hun kolde fødder, og ville ønske, det var hende selv hun havde gjort det ved. For ingen vil nu tro på, at det var for at redde sig selv, at hun gjorde det. Når hun ser de blå mærker, og blodet på hendes hænder kommer billederne frem i tankerne på hende, så hun husker hvad der skete denne aften. Aftenen startede ud med en kold, blæsende og buldrende mørk aften. Udenfor kunne man tydeligt høre lyden, af person der var iført laksko, og kom fremad. Hun vidste godt, hvem det var for hun var vant til at høre lyden af laksko, der kom fremad om aftenen, og det var altid ham. Sofie sad lige så stille henne ved bordet i stuen, og tænkte om han også i dag havde tænkt sig at mørbanke hende, som han altid plejede at gøre hvis han var sur, eller hun ikke havde lyst til at gøre det, som han siger hun skal gøre. Pludselig gik døren til stuen op med et hårdt ryk, og der stod han. Han gik stille fremad, og helt tæt på Sofie, og gav hende et kys på panden, og sagde at han elsker hende. Sofie blev helt mundlam, og vidste slet ikke hvad hun skulle sige. For hun var ikke vant til, at han fortalte hende, at han elskede hende. Nu satte han sig også ned lige ved siden af Sofie, og fortalte hende, at hun og ham skal tage til USA og bo der, fordi han har fået mulighed for job derovre. Sofie blev ked af det, da hun hørte det som han sagde, for hun havde ikke lyst til at bo i USA, for så kan hun ikke få mulighed, for at se sin familie som hun har lyst til. Sofie rejste sig op og sagde hurtigt: Jeg har ikke tænkt mig at rejse til USA, hvis du vil, kan du selv tage derover . Han blev rasende, da hun sagde det, og tog en økse der lå ved værelset ved siden af, og smadrede gulvet i stuen med et slag, og smed bordene og stolene ned på gulvet. Så tog han fat i Sofie og sagde: Enten kommer du med til USA, ellers slår jeg dig ihjel! Sofie sagde, at hun ikke havde tænkt sig at tage til USA. Han tog fat i Sofie, og slog hende med knytnæver, over hele kroppen og tog en hammer fra værelset ved siden af, og gav hende nogle meget hårde slag, så hun fik nogle blå mærker. Med en hurtig bevægelse skubbede Sofie ham og løb. Da hun så øksen, tog Sofie fat ved den, og bed sig selv i læben, for nu var hun nødt til at gøre det her, for det var den eneste udvej. Med hurtig bevægelse slog hun med øksen hans hals flere gange, så der sprøjtede blod ud af hans hals, og han faldt ned på det ødelagte gulv. Nu var han her ikke mere, hans hjerte var stoppet med at banke. Nu stod hun ved spejlet igen, og tænkte at hun skulle have været rejst til USA, med ham for så ville han stadig være her sammen med hende, og så behøvede hun ikke at få kolde fødder. Hun tog tøj på, og gik hurtigt ud af huset, og havde besluttet sig for at forlade hjemmet, og tage til rådhuset og klatre helt øverst op af rådhuset.