Analyse af Alex Vanopslaghs 'Drop nu offerrollen'

Med fokus på Alex Vanopslaghs synspunkter i debatartiklen ”Drop nu offerrollen, og tag ansvar for dit eget liv”, bragt af Politiken d. 10. august 2016, vil jeg tage udgangspunkt i tekstens hovedsynspunkter og derefter tage fat på de øvrige pointer og holdninger, der har at gøre med emnet om det personlige ansvar.

Hovedpåstanden bliver allerede delvist formuleret i debatartiklens titel: ”Drop nu offerrollen, og tag ansvar for dit eget liv”. Skribenten indleder artiklen ved at fortælle om hvordan der er gået sport i at fortælle, at de unge danskere er udsat for en særlig hård præstations- kultur og konkurrencestatslogik. Hvordan 12-talspigerne farer fra eksamenen over til psykologen, og hvordan elever er bange for at række hånden op. Alex Vanopslagh mener altså, at unge mennesker bliver nødt til at stoppe med at anse dem selv som ofre og beskylde samfundet for at være skyldig. Han mener, at de i stedet bør de indse, at de har rig mulighed for selv at kunne rette op på problemerne, ved selv at tage ansvar i stedet for at vente på at nogle kommer og redder dem. Herunder drager han paralleller til en tid i sit eget liv, hvor han selv følte sig stresset, og dét bruger han til at underbygge sin forståelse for presset som de unge mennesker har. Dog pointerer han, at den medlidenhed og ynk som de unge overvældes med, ikke løser nogle udfordringer, men tværtimod giver et indtryk af, at vi nu står med en hel generation unge, der kan knække sammen når som helst under præstationskulturen. Vanopslagh påpeger at et af de store problemer er, at vi ikke får færre stressede unge ved at ”styrke og gentage Politikens yndlingsfortælling om, at vi enten sta?r i en exceptionel sværere tid end vores forældre eller er exceptionelt svagere end vores forældre og derfor er i højrisikozonen for et kollektivt generationssammenbrud.” Og i den sammenhæng fremhæves et af skribentens vigtigste argumenter: At løsningen er at indse, at vi hver dag kan foretage aktive til- og fravalg. At vi selv kan være med til at ændre, og derved opnå de ting som vi tror på, så længe vi er villige til at gøre en indsats som et uafhængigt individ.