Når man hører ordet selfiegeneration så vil man ofte tænke på alle turister der står uden foran tivoli med mobiler der tager billeder af dem selv eller en vlogger der er i gang med at filme sin nyeste video. det meget sjovt at man lige pludselig begynder at filme kun sig selv hvor før i tiden gik man rundt og fandt en anden kendis og filmede han/hendes liv. Kameraet er blevet rettet mod en selv i stedet for omverden. Er det fordi vi er blevet blinde for hvad der sker omkring os? Eller er det fordi vi bare er blevet en mere egoistisk generation end de tidligere generationer?
Velgørenhed pogrammer er blevet mere og mere fast i vores tv oversigt i weekenderne og der kommer flere og flere og rasler efter penge til røde kors eller andre ting man kan give penge til for at støtte. Umiddelbart virker det barmhjertigt at bruge sin søndage på at ringe dørklokker, men gøres dette egentlig fordi man virkelig ønsker at hjælpe andre eller er det fordi man ønsker at andre mennesker skal se en som et godt menneske, når folk poster et selfie på facebook hvor man står foran Fru. Hansens dør med en raslebøsse og ens halvkolde og sure unge i baggrunden som er blevet slæbt igennem det halve af byen. Selvfølgelig er der en mening i at ligge billeder op men er det fordi man skal accepteres af andre fordi alt i dag forgår på sociale medier fx unge der ligger billeder op på snap, Instagram og facbook ligger kun billeder op når der ser allerbedst ud eller fik 12 i dansk men man ser aldrig en ligge et billede op hvor man lige har løbet en tur og ser forfærdelig ud eller ser et billede ”øv jeg fik 4, den er der næstegang”. Så selfiegenerationen søger andres accept via det de ligger op eller gør når de ligger det op. Man hører ofte ”Det var bedre i gamle dage”, men var det egentlig det? Eller er der noget vi gør bedre i selfiegenerationen end de tidligere?
Det er gratis at oprette en konto