En egoist er tilbøjelig til kun at tage hensyn til sig selv og sine egne behov og interesser. Når man kun er optaget af sig selv, glemmer man ofte, hvad andre mennesker har brug for. Egoisme kan føre til mange ting og i novellen Opgang skrevet af Pia Juul, belyses dette emne.
I novellen følger man en ung mand, der bor i opgang med en ældre dame. Det vises, at der er tale om en ung mand, eftersom Fru Friis forveksler ham med sin afdøde mand. Novellen er fortalt med en jeg-fortæller, og man hører historien fra den unge mands synsvinkel. Dette kan man se, fordi der står jeg hele vejen igennem fortællingen. Når der bliver skrevet ting som ”jeg kunne ikke mere”, ”hun råbte meget” og ”jeg skal aldrig giftes”, kan man fornemme, at forholdet mellem Fru Friis og fortælleren er anspændt. Man får medlidenhed med jeget, fordi Fru Friis virker anstrengende og irriterende. Dette gør, at fortælleren kan tillade sig at gøre mere, hvor læserne ikke vil tænke videre over det, fordi vi ”holder med ham”. Fru Friis er beskrevet som en meget krævende kvinde, og dette gør, at vi bliver irriterede på hende. Konflikten i historien belyses udelukkende af jeget, og dette er kun afbrudt, når der kommer nogle replikker fra Fru Friis. Dette gør, at vi kun får et indblik i hvordan fortælleren oplever Fru Friis, og vi kan ikke selv danne os et indtryk. Da Fru Friis bliver beskrevet med negativt ladede ord som gamle heks, jamrende, kan vi kun gå ud fra, at det er sådan, Fru Friis er. Vi får derfor fortællerens synsvinkel på tingene. Der bliver også skrevet ”jeg kunne ikke røre ved hende” hvilket giver os en idé, om at Fru Friis er frastødende og ulækker.
Det er gratis at oprette en konto