Analyse af Pia Juuls novelle 'Befrielse'

Novellen Befrielse, som er skrevet af Pia Juul, udkom og blev trykt første gang den 1 maj 2020 i Weekend Avisen. Forfatteren Pia Juul har en unik og enestående rolle i dansk litteratur. Hun er inspireret af brugen af motiver fra virkeligheden, med brugen af helt almindelige mennesker, som fremgår og færdes i den almindelige hverdag. Trods at hun er stor modstander af inspiration fra privatlivet, fremgår og kan der stadig godt forekomme ting fra hendes egen opvækst og barndoms erindringer, dermed brugen af autofiktion. Dette ses igennem hendes mange værker, som blandt andet er en række digtsamlinger og romaner. En af mange værker er netop Befrielse. Hos et besøg hos farmoren, får jeg’et den sædvanlige lange fortælling, om familiens historie igennem den mærkværdige tid under besættelsen. Novellen kredser omkring nogle foreløbige temaer, som det at være lykkelig og, at være ulykkelig, samt friheden kontra trygheden. Tiden og hverdagen igennem besættelsen er et stort generelt tema. Der bliver hørt om befrielsestiden igennem farmorens dagbøger, hvordan hun på den eneside var præget af en stor lykke og glæde, men også en følelse af stor sorg og ulykke, både efter tabet af hendes ægtefælle, samt muligvis broderen Ejnar.

Novellen finder tid og sted i nutiden, på et besøg hos farmoren på hendes plejehjem. Det er formodentligt midt på dagen eller ved eftermiddags tid, da hun tager en lur, som sagtens kunne være middagslur. Den egentlige handling finder sted helt tilbage til 2. verdenskrig. Det er omkring 1940’erne, ved krigens ende og befrielsen. Igennem novellen vises og fortælles der via tilbageblik og flashbacks, hvordan det forløb sig. Der er mange citater fra farmorens dagbog og google søgninger, som henviser til denne tidsperiode. Heriblandt: ”5. maj: kl. 8 i morges ved fredens indtrædelse begyndte alle Danmarks kirkeklokker at ringe freden ind. Klokkeringningen varede en time.”. Udover tilbageblik på selve tidsperioden og begivenhederne under befrielsen, så er et af de realistiske miljøer også farmor og farfarens lejlighed på Kapelvej. Det er her jeg ‘ets far er vokset op, sammen med resten af familien.