Vi kender dem alle sammen, dem der altid sidder med telefonen og tager selfies. Den første generation, der altid har levet med selfies kaldes selfiegenerationen. Selfiegenerationen er kendetegnet af selvoptagethed og narcissisme. Hvor man konstant tager billeder af sig selv for at vise hvor godt man ser ud, har det og hvor perfekt ens liv er. Det er også kendetegnet af en trang til likes og anerkendelse på de sociale medier. Likes kan efter min mening godt sammenlignes med karakterer i folkeskolen, efterskolen, gymnasiet og universitetet hvis du for lavere end du havde regnet med bliver du skuffet og ked af det. Der er nogle der bekymrer sig mere eller mindre om karakterer. Lige efter de har lagt et billede op på Instagram eller facebook, går de og kredser om telefonen og tjekker hele tiden. Det kunne være, at der var en der lige havde liket ens helt nye billede med sine venner fra aftenen før. eksempel. Hun er klinisk psykolog hos University of California i Los Angeles, hun sagde dette til Time.com:
“?De billeder, de tager af
sig selv, giver unge mennesker mulighed for at udtrykke deres humør og dele vigtige erfaringer?”
Det mener jeg er delvist rigtigt, nogle selfies kan godt være for at dele vigtige erfaringer. Men det er langt fra altid det er tilfældet, det er næsten altid for vise sit liv frem. Min generation? Jeg tænker ikke på mig selv som en del af selfiegenerationen, jeg havde engang det på samme måde som så mange andre. Jeg lagde ikke mange billeder op, men jeg opdagede hvor meget det kom til at fylde. Nu er jeg stoppet og bruger hverken Snapchat eller Instagram. Så derfor kan godt være irriterende, at blive betragtet som en selfiegeneration. Det er nemlig langt fra alle der er en del af den, der er mange der ikke tager selfies og mange der ikke er så selvglade og narcissistiske som min generation beskrevet. Jeg holder stadig fast i det jeg har skrevet længere oppe på siden, men der er helt klart mange fra min generation der bliver dømt på forhånd.
Det er gratis at oprette en konto