“Mobilfri skoler handler om meget mere end blot at skærme eleverne fra deres mobiler; det handler om, at man som folkeskole ikke tør sætte sig ind i nutidens fællesskabsfølelse, og hvilke kompetencer man i dag blive nødt til at mestre for at fungere i et så teknologisk præget samfund.” sådan lyder det når en elev blive bedt om at give sin mening med hensyn til de nye regler angående mobiler i skoletiden. Og jeg kunne ikke være mere enig.
Diskussionen om hvorvidt telefonerne skal være en del af skolen og hverdagen, har fået mere og mere opmærksomhed efterhånden som årene går. Det kan skyldes at vores samfund bliver mere og mere digitaliseret, for hvert år der går. For eksempel var det helt uhørt at jeg skulle have en computer til skolen, eller en telefon som 13-årig. Nu for du foræret en computer af skolen, og en telefon er obligatorisk.
Forandring er i luften, og nogle mennesker tager det pænere end andre. Jeg ser det hver dag på gymnasiet, men også hjemme med mine forældre. Det er altid den samme mobiltelefon der er skyld i at jeg har ondt i hovedet eller ikke sover nok, og det er i længden blevet ret trættende at høre på. Folk vil gøre alt for at sætte den “digitale tid” i dårligt lys, og det er meget uansvarligt. Det er vores generation der skal leve i en verden, hvor digitaliseringen bliver mere og mere udbredt. Derfor er det altså utroligt uansvarligt af folkeskoler og gymnasier, at lave unødvendige regler. En af de regler er f.eks. at indsamle elevernes telefoner. Det er jo ikke noget der sker ude i den virkelige verden, din arbejdsgiver kommer jo ikke og indsamler din telefon når du møder op på arbejde. Det kan resultere i at de ikke kan holde koncentrationen når de sidder på arbejde, med deres telefoner tilstede. Lærerne og for den sags skyld også forældre, gør os en bjørnetjeneste ved at holde os i hånden hele vejen ud på den anden side.
Det er gratis at oprette en konto