Redegørelse Tyskland havde en interessant udvikling fra afslutningen på 1. verdenskrig til år 1933, i form af en enorm økonomisk krise, samt en arbejdsløshed der var større end nogensinde. Tyskland underskrev versaillestraktaten efter 1. verdenskrig, hvilket beskrev at Tyskland var grunden til at 1. verdenskrig opstod, og at de derfor skulle betale store summe i krigserstatninger til de tilsvarende lande. Disse krigserstatninger skulle betales til de andre lande såsom England, Tyskland og Rusland.
Tyskerne indså at de ikke kunne tilbagebetale krigserstatningerne selv, og derfor søgte de hjælp hos stormagten USA. Amerikanerne satte penge på tyskernes vej og var dermed limen der holdt den tyske økonomi sammen. Tyskland brugte de lånte penge til stille og roligt at genopbygge deres land efter krigen, samt til at producere produkter som de skulle eksportere til andre lande. Eftersom at Tyskland havde sat flere penge i omløb, så blev deres valuta mindre værd og derfor kunne de sælge og eksportere deres varer meget billigere end alle andre lande. Tyskerne satte en kort stopper for andre landes eksport og dermed tjente de penge ind til krigserstatningerne. Selvom at den tyske valuta ikke var som meget værd som før i tiden, så var dette en af de eneste måder Tyskland kunne tjene penge på til erstatningerne. I begyndelsen af 1920’erne viste det sig at tyskerne ikke kunne tjene nok på deres eksport til krigserstatningerne, og derfor valgte den tyske regering at øge pengeudstedelsen. De valgte altså at finde pengene hos deres borger, i stedet for i andre lande.
Det er gratis at oprette en konto