1 / 2 sider - klik for at bladre

1864- Slaget ved DYBBØL

  • Historie
  • 9. klasse
  • Afleveret til 12
  • 2 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

1864- Slaget ved DYBBØL er en historie-opgave fra 2019 til 9. klasse, afleveret til karakteren 12. Fylder 2 sider (914 ord, ca. 4 min. læsning) og blev publiceret 27. oktober 2020.

Opgaven handler op 1864 krigen, men mest rettede i mod slaget ved Dybbøl. Oplægget jeg har lagt ind, er kort, så jeg brugte det mere som en stikords tekst. Teksten beskriver det politiske og regerings indflydelse på begyndelse af krigen godt. Hvorfra jeg kommer længere ind på hvordan krigen var. Den beskriver også. de vigtige elementer hvorfor krigen endte som den gjorde. Censor og min lærer havde ingen bemærkninger om at jeg manglede noget, de sagde at den var til punkt og prikke, med en god forståelse .

Baggrund for krigen I 1203 Fik den danske konge Valdemar Sejr tildelt landet Hertugdømmet Holsten. Dengang var Slesvig ikke et hertugdømme, men fik titlen hertugdømme i 1375. Den danske konge var hertug i hertugdømmerne Slesvig og Holsten, men de blev styret som selvstændige dele af det danske rige. Så i år 1460 havde Kong Christian d.1 lovet aldrig at dele de to hertugdømmer. Spring til 1862-63? var de nationalliberale godt i gang med at ødelægge aftalerne fra Londontraktaten og Kong Christian d. 1 løfte om et helt og samlet dansk rige. De Nationalliberale var interesseret i dansksindede, og det var der nogle i slesvig, dog mere overvejende i det nordlige Slesvig. De var ikke interesseret i Holsten. Så Danskerne var nu i godt i gang med en ny forfatning, novemberforfatningen, om at skille hertugdømmerne, Det blev underskrevet af kong Christian d.9 i 1863. Så uden syn fra andre stormagter i Europa. Dansker fik en advarsel fra otto von Bismarck om at hvis danskerne ikke trak den nye forfatning tilbage øjeblikkeligt, ville det betyde krig mod Preussen og Østrig. Krigen begynder ?Den danske regeringsleder D.G Monrad. Undervurderede Bismarck advarsel. Forfatningen ikke trukket tilbage. Bismarck ville have krig(han var ved at afsættet, skulle præstere) Den Preussiske og østrigske hær var i Holsten og klar til at gå i krig. Dannevirke ? Danmark havde en hær på 38.000 mand, hvorimod Preussen/østrigs hær var på 51.000. Op Til krigen havde dansker sparet længe på det danske forsvar. Udrustning, forsvarsstillinger og artilleri var ikke moderne i forhold til Preusserne og Østrigerne. Baglade/forlade og riflet kanoner.?Dannevirke var danskernes stilling I Slesvig. Dannevirke gave gode fordele til danskerne, men havde et kæmpe fejl. Om vinteren kunne man gå over den frosne våde sumpområde, og komme med et angreb i ryggen på danskerne, og det var skrækscenariet. Dansker blev hurtigt trukket tilbage af tungt skyderi af preusserne. Så den danske overgeneral de Meza besluttede et tilbagetog fra Dannevirke d.4 februar? (maleri) Danskerne krævede våbenhvile, hvor de begyndte at trække sig tilbage mod Dybbøl og Fredericia. God tilbagetog, 6 timers forspring. De meza’s Beslutningen var ikke populær i københavn, som havde en romantisk forestilling om danskernes storhed og at Dannevirke kunne standse alle indtrængende fjender. Men det var den rigtige beslutning Træfningen ved Sankelmark Østrigerne og preusserne havde tropper der var lige i hælene, og der opstod små angreb på de bagerste tropper. De måtte stoppes, og det skulle Oberst Müller stå for. (?Maleri) Fordel med bakker men bruger bajonetangreb. Det blev til en brutal bajonet kamp mand mod mand. Det gav succes, og de østrigske og preussiske tropper blev trængt tilbage, og forfølgelsen stoppede. Det var ikke dårligt af dansker, fordi vi havde udnyttet tiden, og sluppet længere op igennem jylland mod Dybbøl.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver