1 / 8 sider - klik for at bladre

Energibevarelse, kræfter og friktion i fysik

  • Fysik
  • 1.g el. lign.
  • 8 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Energibevarelse, kræfter og friktion i fysik er en fysik-opgave til 1.g el. lign.. Fylder 8 sider (3.100 ord, ca. 13 min. læsning) og blev publiceret 28. juli 2019.

En omfattende redegørelse for centrale fysikprincipper, herunder energibevarelse, de forskellige energiformer, og hvordan energi omdannes. Dokumentet forklarer desuden kræfter, Newtons love, begrebet arbejde, tyngdekraften og friktionens betydning for bevægelse.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Omfattende og velstruktureret gennemgang af grundlæggende fysikbegreber som energibevarelse, kræfter og friktion. Giver god faglig inspiration.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • arbejde
  • energibevarelse
  • energiformer
  • friktion
  • fysik
  • kinetisk energi
  • kræfter
  • newtons love
  • potentiel energi
  • tyngdekraft

Tabet af en energiform følger altid til tilvæksten i en anden energiform

Der er i alt 7 forskellig energiformer:

Varmeenergi (termisk energi)

Bevægelsesenergi (kinetisk energi)

Beliggenhedsenergi (potentiel energi)

Kemisk energi

Kerneenergi

Elektrisk energi

Stråleenergi

Eksempler på varmeenergi (termisk energi), som omdannes til elektrisk energi: Ved mange kemiske reaktioner oplever man, at der sker en temperaturændring. Kemiske reaktioner, som frigiver energi til omgivelserne kaldes exoterme (udevarme på latin). Ved at omsætte kemisk energi til termisk energi (indre energi) sker der en varmefrigørelse. a) Forbrænding: Produktion af energi, hvor kemisk energi omdannes til termisk energi: Dette er en velkendt proces som kendes fra forbrænding af fosilet brændstof, som olie og kul. Under denne proces foregår der en oxidation, hvor C atomet i fosilede stoffer bliver iltede under forbrændingen, og der dannes bl.a. CO2, som affaldsprodukt og der dannes varme. b) Energiproduktion ved fortætningsreaktioner (omdannelse af damp til væske). Denne energiform kendes fra geotermisk energi fra undergrunden, som er kogende saltholdigt vand, som pumpes op fra undergrunden eller kogende vand som springer fra undergrunden. Denne energiform er kendt på Island, hvor den store vulkanske aktivitet) pga. kontinentalpladers sammenstød eller fjernelse fra hinanden, gør at der bliver en mindre afstand til jorden varme indre, og at der sprøjtes kogende vand op til overfladen i form af gejsere, eller at der pumpes kogende i vand ind til et geotermiske kraftværk, som vandet kondenseres. Vi ved at det kræver større energi, at omdanne vand og til vanddamp end at smelte is til vand, og der udvindes størst energi ved at fortætte kogende vanddamp til vand, hvilket sker på det geotermiske kraftværk. (se side 196).

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver