Pladetektonikken drives af energi og varme fra radioaktive processer. Varmen fra jordens indre søger ud til overfladen og varmer bjergarterne og holder pladernes bevægelser i gang.
Deagenese
Når løse aflejringer (løse aflejringer er ting der røger ned på jorden og bliver begravet) bliver begravet dybt nok bliver de presset sammen og bliver til faste bjergarter. Det foregår ved 200 grader.
Omkrystallisation
Omkrystallisering hvis bjergarterne udsættes for over 200 grader eller for stort tryk kan deres mineraler begynde at opløse. Ved omkrystallisering ændrer bjergartens mineraler og udseende sig og en ny bjergart opstår. Man kalder disse nye bjergarter for metamorfe bjergarter.
Opsmelting
De nedsynket oceanplader (nedsynker på grund af at de er tungere end kontinentpladerne) bringer gasser med sig i dybet. Når disse gasser kommer i kontakt med jordens kappe smelter bjergarterne de kom i kontakt med. Det smeltet stenmateriale også kaldet stensmelte er lettere end sine omgivelser og stiger derfor op mod overfladen. Så størkner stensmelten eller strømmer ud på overfladen i forbindelse med vulkanudbrud.
Det ydre geologiske kredsløb
Nedbrydning
Nedbrydning af overfladens klipper og aflejringer kaldes for forvitring eller erosion. Vind, vejr, bølger og is nedbryder bjergarterne.
De nedbrudte rester bliver flyttet af is, vand og vind. Under transporten bliver kornene mindre skarpe og mere afrundet. Floder, strømme, bølger, vinden og glejtsere. Når der ikke er nok kraft til at flytte kornene til ro og samler sig i aflejringer. Det foregår i søer, på bunden af floder, på stande eller ude i havet. Vinden aflejrer typisk klitter, mens gletsjere aflejrer moræne (moræne er en aflejring fyldt med forskellige slags mineraler) eller till (till er en aflejring med flere forskellige størrelser korn).
Det er gratis at oprette en konto