Istidslandskaber og gletsjerdannelse

Hvis du går et lille stykke bag isfronten som man kalder det kan man finde udaf at måle hvor tygt isen var og er. Da der var istid i Danmark var isen 200-300 meter tygt. Jo længere man går imod isens retning bliver isen tygger og højere. på Grønland er isen 3000 meter tygt. Oppe i de høje bjerge falder snen hele året rundt og snene samler sig i tykke lag, trykket bliver enormt stort i snebunken og så dannes der massiv is nede under snen og bliver til Gletjer is. Når det snere i de høje bjerg bliver Gletjer isen tykker og tykker og når den er tykt nok kan den bevæge sig. Og så flyder den ned fra bjergenes koldeklima ned mod lavlandet varmere klima, og her i lav landets varmere klima smelter Gletjerisens forreste kant og isens fremrygning stander. Og hvis klimaet bliver endnu varmere så smelter Gletjerisens forreste del hurtigere end isen kan rygge frem, og derfor smeltes isen tilbage. Men Glejterens tilbagerygning stoppe igen når der er balance mellem isens afsmeltning og fremrygning. (det vil siges at det standser i et sted hvor der smeltes ligemeget og der sner ligemeget). Og når det bliver koldt igen rygger Glejter isen sig fremad. Så det er altså klimaet der bestemmer hvor store land områder Gletjer isen dækker. Den grænse linje der er mellem isdækkede land og isfrie land kalder man hovedopholdslinjen eller hovedstelstandslinjen, men man kan ikke se den. Men der er meget forskel på den isdækkede land og den isfrie land. Den gang der var istid i Danmark kom isen fra Norge og Sverige. Isen smelter ved hovedstelstandslinjen og danner flodsystemer og sender mægtid lag af grus og sand, ud til det isfrie landskab. Sand, grus og ler bliver aflejrede efter det kommer ud af hovedstelstandslinjen det tungeste først og de letteste til sidst. De bakker som ikke blev aflejrede af sand, gru og ler kalder man bakke’øer. Når Glejterfronten står stille på samme sted i mange år, så bliver de mængder som isen føre med sig afsat foran Glejteren og bliver til en isransbakke som fx Bjersted i Jylland. Men hvis Glejterfronten smelter år efter år så kommer bundmoranen som er dannet under isen. Men hvis Glejterfronten så står stille igen så dannes der en ny isransbakke. Morane landskab er det mest anmindelige landskab i Danmark og det er leret der gøre jorden frugtbart. Hvis isranden står stille i mange år, så løber smeltevandet ind under isen som en kraftig flod ud mod isranden. Vandet lavede tuneller i isen og gravede dale i det underlæggende materiale.