For at skabe overblik over et eventyr, kan man benytte aktantmodellen. Ved at inddele historiens personer efter den, kan man se hvor eventyret følger de faste “fortæller regler”, og hvor det ikke gør. I fyrtøjet er subjektet Soldaten. Hans hjælper er de 3 hunde, der op til flere gange giver ham, hvad han ønsker. Objektet, altså historiens “gave” er den praktisk talt uopnåelige prinsese. Soldatens modstander er den dejlige prinsesses mor og far, altså kongen og den udspekulerede dronning og prinsessens hofdame, da de prøver at finde ud af, hvem der kidnapper deres datter hver nat. Da de finder ud af det, sætter de ham i kachotten, og dømmer ham til døden. I de klassiske eventyr, der handler om at vinde prinsessen, er det ofte kongen og dronningen der er giverne, men ikke i Fyrtøjet. Da kongen og dronningen venter på soldatens død, får Soldaten sit sidste ønske opfyldt, og ved at tænde fyrtøjet springer hundene frem, og blæser alle dommerne, inklusiv kongen og dronningen, omkuld. Derved er hundene både hjælpere og givere. Modtageren er Soldaten, idet han ender med at få prinsessen.
De episke love for eventyr
De bliver normalt brugt til at analysere folkeeventyr men man kan også bruge dem til kunsteventyr.
Det er gratis at oprette en konto