H.C. Andersen udgav i 1835 kunsteventyret ”Fyrtøjet”. Han udgav ”Fyrtøjet” i hans første samling i "Eventyr fortalte for børn” sammen med "Rejsekammeraten", "Prinsessen på ærten” og "Den lille Idas blomster". Jeg vil blandt andet komme ind på tekstens komposition, miljø, fortællerforhold, en perspektivering og hvad forfatterens intention er med fortællingen. Jeg vil mene, at H.C. Andersen har fat i et eller flere relevante budskaber; venskab, sociale klasser, egoisme og det med, at leve i nuet og gribe en chance når den er der.
Eventyrets komposition er sat sammen i en kronologisk fortælling, som er H.C. Andersen ofte benytter sig af. Vi bliver smidt direkte ind i handlingen og bliver præsenteret for hovedperson med det sammen, som er soldaten. I midten bliver vi præsenteret for, hvad det er, at soldaten gerne vil have nemlig prinsessen. Og til sidst har vi slutningen, som ender lykkeligt for nogen, men det vil jeg komme tilbage til senere i min analyse. Handlingen begynder et tilfældigt sted og fortsætter derefter i den rækkefølge som tingene sker. I starten af handlingen befinder vi os blandt andet uden for byen. Det ved vi da vi får oplyst at han kommer gående hen af landevejen. Derefter kører fortællingen bare. Når vi komme ind til byen, beskriver H.C. Andersen det miljø, som soldaten befinder sig i. Han beskriver det hele omkring som noget lykkeligt og fantastisk, når soldaten kommer til rigdom og kan derfor gøre lige hvad der passer ham(Citat 1). Da han så ender som den fattige soldat igen, beskriver forfatteren miljøet som noget mørkt og dystert. Nu har soldaten nemlig ikke muligheden for, at eje de smukke værelser og de pæne klæder, nu hvor han ingen penge havde. Han bliver nød til at give afkald på alt, fordi han ikke har brugt penge med omhug(Citat 2). Her gør forfatteren brug af modsætningen fattig/rig, ved at sætte dem op imod hinanden. Han giver os et indblik i hvordan det er for soldaten, at være fattig og hvordan det er for ham at være rig.
Det er gratis at oprette en konto