Jeg er træt, som noget alle kender her i foråret. Haven står stille jeg har ikke lige fået taget mig tid til at gøre noget ved haven, jeg har så mange andre ting at tænke på. Jeg ved at børnene sover trygt i deres senge. Når jeg nu ligger i min seng kan jeg ikke tænke på andet end ”hvor er min elskede henne” børne spørger hele tiden efter dig, jeg gemmer mig bag løgnene, men snart de vil vide hvad der er på færre. Sommeren nærmere sig og det ikke en tid jeg glæder mig til, det eneste jeg vil vide er hvor du er henne min elskede, men sorgen ligger på lågen ligesom den dag du åbnede den og gik din vej.
Jeg mærker vinden tør og støvet, når jeg besøger kirkegården. Jeg forestiller mig at det er her du ville ligge, da jeg ikke ved hvor du var i verden. Jeg prøver ikke at tænke over det men kan ikke gøre for at jeg gør. Det eneste jeg kan tænke på er børnenes smil og glæde når de spørgere efter dig.
Jeg kigger i spejlet i rummet og forestiller mig, dig ved siden af mig. Du lægger dine arme rundt om mig og krammer mig, du hvisker du elsker mig. Det er det eneste jeg ønsker mig, men da jeg kigger tilbage, så står du der ikke hvor jeg gerne vil have det. Jeg føler sorgen kommer over mig og mine øjne fyldes med vand, for jeg ikke ved hvor du er eller om du kommer tilbage til mig og vores børn. De kære små kan ikke snakke om andet end hvor meget de glæder sig til sommer, da du atter vil komme igen.
Det er gratis at oprette en konto