Bondeplageren

I slutningen af 1700-tallet så det danske landskab helt anderledes ud end i dag. Kun en mindre del af jorden blev dyrket. Der var kun lidt skov. I alt boede der lidt over 800.000 mennesker i kongeriget. 80 % af dem boede i en af de ca. 5.000 landsbyer, der fandtes i landet. I hver landsby var der normalt 10-20 gårde og nogle huse, der kun havde lidt eller ingen jord. Kun 8-10 % af gårdene var ejet af bønder. En bonde fæstede gården og jorden af en godsejer mod en afgift. Denne afgift bestod af et beløb, der blev betalt, når fæstebrevet blev oprettet. I fæstebrevet lovede bonden at betale landgilde, der bestod i et fast årligt beløb i penge eller en del af gårdens produkter. Der skulle også betales skatter til kronen og tiende til kirken. Bønderne dyrkede jorden, som de havde gjort det i mange år. De fleste steder havde man trevangsbrug. Landsbyens marker blev opdelt i tre vange. På den ene dyrkede man rug, på den anden byg, mens den tredje lå brak. På den måde kunne en gårds jorder bestå af over. 100 små strimler jord. Meningen var, at alle gårde fik noget af den gode og noget af den dårlige jord. Systemet betød, at alle bønder i landsbyen måtte pløje og høste på samme tid. Alle måtte også dyrke det samme. Gårdmandsfamiliens bolig var den typiske bolig for gårdejerfamilien. Den var bygget af bindingsværk og havde stråtag. I slutningen af 1700-tallet var glasvinduer blevet almindelige, og gårdene havde skorsten ført op gennem taget. På gården tog mændene sig af markarbejdet og de større dyr. De stod også for det hårde arbejde med at tærske kornet. Kvinderne hjalp til med høsten og dyrkede grøntsager. Det var også dem, der malkede, lavede ost og smør og stod for madlavningen. De mindre dyr, høns, ænder og får, tog kvinderne sig også af. De klippede fårene, lavede garn og syede tøj. Børnene hjalp med fra en tidlig alder. Mens de var små, blev de måske passet af bedsteforældre, der boede i et værelse på gården som aftægtsfolk. Men når de var omkring fire år, blev de sat til at bestille noget – både i huset og på marken.