Hvilepulsen bestemmes bedst om morgenen inden forsøgspersonen rejser sig, da hvilepulsen er bedst inden noget form for arbejde, da kroppens energibehov derved vil tilpasse sig til arbejdet, og herunder vil pulsen stige i takt med både slagvolumen (den mængde blod der pumpes ud fra hver hjertehalvdel (ca. 80-160 mL)) og minutvolumen (den mængde blod der pumpes ud hvert minut fra hver hjertehalvdel) vil stige.
Figur 1 viser en prikkurve for de to forsøgspersoners arbejdsintensitet og puls (slag/min) samt iltoptagelseshastigheden under hvile og ved cykelarbejde. Figuren viser at jo højere arbejdsintensitet jo højere puls samt iltoptagelseshastighed. Resultaterne fra blå og rød er ikke den samme, da resultaterne er afhængig af kroppens form, type og kondi. Man kan se at forsøgspersonen med de blå prikker, stiger forholdsvis hurtigere end forsøgspersonen med de røde prikker. Dette kan skyldes to faktorer, ét kan være deres såkaldte trænérbarhed er genetisk bestemt og derfor er der disse udsving, eller to at rød er i fysisk bedre form/kondi end blå. Dette ses på figuren i det blå har en langt højere puls, under en arbejdsintensitet på ca. 130 W, nemlig 180, hvorimod rød kan har en puls på lige under 140, ved samme iltoptagelse. Ved vedvarende konditionstræning forbedrer man hjertets og kredsløbets evne til at transporterer ilt ud til de arbejdende muskler og musklerne bliver samtidig bedre til at forbruge denne ilt. I takt med at ilttransporten forbedres, dannes der flere og større mitokondrier, som producerer mere ATP grundet øget produktion af enzymer. Dette hjælper til en øget kapacitet til at forbrænde kulhydrater og fedt. Samtidig får man større glykogendepoter i fx lever og muskler, hvilket er med til at opretholde et stabilt blodtryk. Kondital kan beregnes som: VO2 –max (maksimal iltoptagelse pr. Min) 1000/legemsvægten (1L=1000mL). Ved forbedring af ens kondi forbedres samtidig hvilepulsen og den submaksimale puls falder.
Det er gratis at oprette en konto