”Her er Per, postmand Per i sin bil med sin lille kat Emil. Per kører ud med pakker og breve i store stakker. Postmand Per er en meget særlig mand.” Sådan lød introen til den kendte børnesang om postmand Pers daglige og gavmilde arbejde. Det glade postbud Per voksede op med en hårdtarbejdende far og en lærerinde som mor. De lærte ham at opføre sig ordentligt og pænt over for andre og hjælpe sine venner, og alle dem han kender. På arbejdet var Per altid iklædt en blå og meget synlig uniform, og når folket i byen så den røde lille postbil og den blå mand, vidste de, at posten ville blive hentet og bragt ud. Naboer, venner og bekendte var meget tilfredse med Pers arbejde. De mente han udførte det fejlfrit og, at han altid var imødekommende og havde et smil på læben. Per blev for et årti siden tilbudt et arbejde hos Post Danmark, som mente, at Per havde den helt rette gejst og en god indstilling til udførelsen af arbejdet. Men Per takkede nej, da han hellere ville fortsætte med at køre i sin røde postbil og ikke på en af Post Danmarks gule cykler. Det siges, at han som lille dreng var ude for et mindre uheld, som har mærket ham for livet. Ifølge anonyme kilder fandt episoden sted, da Per var omkring de 6 år. Han havde lige fået en splinterny blå cykel, som han var ivrig efter at prøve, men idet Per satte sig op og greb fat i styret, væltede cyklen, og Per røg med hovedet lige ned i en kantsten. Det vides endnu ikke om rygtet taler sandt, da Per endnu ikke har bekræftet det.
Det er gratis at oprette en konto