Der var engang, for mange år siden, en lille landsby ved navn Pari. For enden af landsbyen lå der en kæmpe bakke og på toppen af den lå et gigantisk slot. På det slot boede en smuk prinsesse ved navn Avila. Hun boede der sammen med sin far, kong Medon den 12. af Taroz. Bagved slottet på bakken lå en stor mørk skov. Legenden sagde at engang for 1000 år siden, havde en ond troldmand ved navn Vireo, stjålet kong Medon den 1.’s skat. Skatten var en meget smuk halskæde, som man kunne bruge til at, kontrollere andre menneskers tanker og følelser. Så den ville troldmand Vireo selvfølgelig gerne have fat i. Han brød ind en nat hvor det var så tåget, at vagterne ikke kunne se noget. Han listede ind på kongens værelse imens han sov og snuppede halskæden, efter det flygtede han langt ind i skoven. Da kong Medon vågnede om morgenen opdagede han at halskæden var væk. Han blev ude af sig selv og vidste med det samme at det var Vireo der havde taget den. Han befalede med det samme, at alle hans soldater skulle lede efter Vireo. Der gik tre dage før der var en soldat der fandt ham, kong Medon havde dog sagt at hvis man fandt ham, skulle man ikke angribe, men derimod hente ham så han kunne gøre det selv. Soldaten løb hjem til slottet og fortalte kongen, at han havde fundet Vireo i en hytte, i midten af den mørke skov. Kong Medon hoppede straks op på sin hest og red afsted, han havde kun sit sværd med. Da kong Medon kom hen til hytten, hoppede han af hesten og løb ind i hytten. Vireo stod med halskæden i hånden og beundrede den. Kong Medon sprang frem med sit sværd og stak det i maven på Vireo, ”Det skulle du ikke have gjort Medon! Nu sørger jeg for at du aldrig kommer ud igen!” skreg Vireo, så lukkede han øjnene og døde. Kong Medon troede ikke på ham, snuppede halskæden og red hjem ad. Da han kom til kanten af skoven, så han en dyb tåge. Mærkeligt tænkte han, Den var der ikke da jeg red herud i morges. Han lod halskæden ligge, han kunne jo bare komme tilbage og hente den når han havde tjekket tågen ud. Han red ind i tågen og faldt om med det samme, hans hest red tilbage uden ham, så vidste alle han var død.
Det er gratis at oprette en konto