Analyse af 'Forbandede yngel'

Forbandede yngel giver indsigt i en families dystopiske verden der er overfyldt med en række problematiske hændelser. Alt fra pengemisbrug ifølge af en ruineret økonomi og en psykisk samt fysisk voldelig præget opvækst. Indledningsvis befinder hovedperson Lisa sig i en udflugt i Afghanistan hvorved hun bliver informeret om hendes søster Maries selvmordsforsøg, hvilket forårsager en tilbagerejse til Danmark og en returnering til hendes traumatiske oplevelser. Hun tillader sine barndomserindringer gå fri gennem dialog både foran militærlægen Andreas i flyet og Stefan (psykiateren).

Børnene (Marie, Lisa, Ivan & Peter) er vokset op med en far som til daglig er karakteriseret af arrigskab, som kommer til udtryk gennem jævnlig fysisk skade. Samtidig, har de en mor der er præget af mistillid og har et brændende ønske om at dø. Dette har gjort at børnene er vant til at varetage på sig selv, men også hinanden. På trods af at de har reageret meget forskelligt på den barske barndom så er de kompetente nok til at finde styrke og trøst i hinandens fællesskab. Derfor kan vi sige at børnenes forhold til hinanden er problemfri. Dog er forholdet til faren anderledes, idet at den er fyldt med hævntørst og had. Dette kan ses på s.178 linje 16-18: ” Det hele vil være nemmere uden far, hvisker jeg. Ivan ryster på hovedet. Jeg slår ham ihjel en dag. Han knytter næverne.” Vi kan også se at gennem hele barndommen har børnene været bange for farens pludselige raserianfald og derfor har forsøgt at være påpasselig med deres handlinger. Faren bliver kategoriseret som en tyr, hvilket udmærket fremviser den brutalitet faren besidder. Side 20 linje 16-17” Jeg er bange for, at de skal opdage tyren. Marie ser på mig. Så kigger hun igen forskrækket over på tyren.” Her ser vi at de er dybt foruroliget overfor faren. Deres glæde og lettelse over farens endelige død, er et klart bevis på at de alle havde et naturligt had mod farens tilstedeværelse i huset. Forholdet til moren er dog et kompliceret samspil. Moren er ikke ligeså afstumpet/ følelseskold som faren, men fordi hun lukker øjnene for problemerne, bliver hun stemplet som en kujon. S. 66 linje 18,” Hun er en kujon. Og det er hun stadig.” Hendes snedige, men problematiske måde at agere sig frem på i historiens forløb, har gjort at børnene har mistet tiltro til hendes udtalelser om faren. De hadede faren når moren blev afstemplet som sindssyg, men i realiteten er hun heller ikke i en normaltilstand. Den maniodepressive mor har medvirket til stort omsorgssvigt, hvilket man tydeligt kan se at Lisa ikke kan tilgive hende for. Derudover ser vi en elendighed der gentager sig i generationerne, idet at moren selv er blevet forsømt af sin egen moder. Vi er dog også bevidnet til følelsen af svigt da morens søgen efter trøst fra Lisas side har efterladt en stor bitterhed hos Lisa da hun opdager morens mange selvmordsforsøg.