Wulff Joseph Wulff og Paul Isert var begge udsendt på Guldkysten. Wulff som dansk embedsmand i perioden 1836-1842, Paul som læge i perioden 1783-1788. De havde begge, som jeg ser det, meget bestemte meninger om det slaveri der fandt sted. Wulff var lidt begejstret for slaveriet, og mente at negrene fik som fortjent – at de drak og dovnede dagen lang, hvorimod Paul ikke var glad for det, og mente at de er ulykkelige og burde have lidt mere ret. Paul skriver i sine breve at det er sørgeligt og afskyeligt. Det er Wulff helt uenig i, i hans egne breve. Han skriver at negrene ikke er blevet klogere i de sidste 30 år, at de må betragtes som fæ og at man med det gode, ingen vegne kommer med det slags folk.
Det er tale om to helt forskellige mænd med forskellige holdninger og personligheder. Wulff bryder sig ikke om negre, han mener man gør ret i at behandle dem som de bliver behandlet – trods han selv har en kone som er sort, han kalder hende Mulatinden. I hans brev prøver han at få det til at lyde som om han betragter hende som en kone og at han værdsætter hende, selvom det for mig, står klart at hun nok bare hans slave. Hun gør som han siger, og han vil efterlade hende en smule når han dør. Hun gør præcis som han forventer, og derfor bliver hun beskrevet som hans kone. Hvis hun ikke gjorde, ville han behandle hende som de andre slaver bliver behandlet, indtil hun gør hvad der bliver sagt.
Det er gratis at oprette en konto