Jeg har ofte undret mig over hvorfor mennesker er blevet totalt optaget af deres telefon. Selv når folk går på gaden, er deres øjne slugt til telefonskærmen. Kan man virkelig tillade sig, at rende rundt offentligt og være så fraværende?
Egentlig har jeg det selv på samme måde. Det er efterhånden blevet en vane for mig, at gå rundt med min telefon overalt. Hvis en situation er akavet eller tavs, så er telefonen løsningen. Hvis man hiver den frem, føles det som om at det hele løser sig automatisk.
Man kan vist roligt sige, at telefonen har taget overhånd. Jeg er enig i, at det er en super god idé, til at følge med i hvad der sker rundt i verden, men så snart det bliver en selvfølge at tage den frem, er det ikke en god idé længere. Folk bliver asociale, sidder med mobilen ved bordet, til fødselsdage og mister nærvær med familie og venner.
Når man render rundt offentligt og er fraværende, kan det godt blive et problem. Man ser sig ikke for i trafikken, og kan man godt være det bekendt? Man sætter både sit, og andres liv i fare ved at være ufokuseret offentlige steder.
Den nye mobiladfærd har mildest talt forandret både den nye generation, men også den lidt ældre. Man ser tit små børn sidde med en mobil, istedet for at lege med de andre børn. Jeg tror ikke at det er godt for børn, at have en opvækst med en mobil foræret stort set lige fra de er helt små. Børnene kan få et helt forskruet syn på andre børn, blive asociale og meget indadvendte.
Det er gratis at oprette en konto