NAAEDE DE FÆRGEN

”Naaede de færgen” er moderne myte og skæbnefortælling skrevet af Johannes V. Jensen. Novellen er skrevet i 1925, før anden verdenskrig. Fra at være en realistisk fortælling bevæger den sig over i mytegenren – den bliver overnaturlig. Novellen har en allegori. Liv og døden optræder på samme scene. Novellen handler om at tage vare på sit liv. Det er vigtigt at sætte farten ned i livet, da man nemt ender i en leg med døden. Desuden er det også en eksempel på, hvordan man kan være besat at noget, som manden i novellen er, nemlig besat af, at køre stærkt på sin motorcykel. Og handler det om, at manden udfordrer døden. Novellen lægger ud med en beskrivelse af en motorcykel der farer hen over Fyns landeveje. Motorcyklen bliver dermed fra starten af lagt som historiens centrum hvilket også viser sig at være Novellen handler om Sophus of Vira, et ungt par der kører gennem Fyn en tidlig sommermorgen på en forfærdeligt larmende motorcykel. De er kommet med færgen fra Jylland, efter de har været en tur derover og skal hjem til Nyborg med færgen. Vira sidder bagpå, hun kigger Sophus over skulderen og ser frem uden at påpege hans livsfarlige hastighed. Sophus overhaler hurtigt alle køretøjer, selvom han overskrider samtlige fartgrænser. Da de på strækningen møder en hestevogn, er det lige ved at gå galt, men Sophus undgår et sammenstød, idet han laver en hurtigt manøvere, således at de kommer udenom. Han møder den lille rød Afag-bil, der osse kører med ualmindelig høj fart. Sophus kører om kap med manden i Afagen. Da han passerede ham, så han manden der var fornummert i store mørke Automobilbriller og han smilte umærkeligt. Da de kører gennem Odense, farer Sophus og Vira vild, og da de igen kommer ud på landevejen er Afagén foran dem. Men de er nødt til at stoppe ved en benzintankstation for at fylde op, dog indhenter de den lille røde bil igen. Denne gang mislykkes det dem at overhale. Manden i Afagén afslører sit sande jeg- han er døden selv, og han presser mortocyklen ud i grøften hvor de styrter. De ruller ned ad en bakke, lige ned i dødsriget, i samme øjeblik lægger færgen til og her venter Kraon med sin færge of førte Sophus og Vira over. Novellen har overnaturlige træk i form af Karon og hans gamle sorte pram, og så ”Døden” i den lille røde Afag. Farven rød symboliserer fare, og den forekommer to gange. Afagen og benzintanken. Novellen bliver fortalt via en tredjefortæller en alvidende fortæller og en ydre synsvinkel. Fortælleren kommenterer historien og henvender sig direkte til læseren. Det kan man læse på s.106.l.14. ”Da de ikke hed andet i daglig Tale end Sophus og Vira skal de ikke hedde andet heller her” eller s. 106.l,32. ”at hans Hastigheder røbes her kan heller ikke gøre ham noget nu, han er, som det vil fremgaa at det følgende , hævet over Regnskab for hvad Speedometeret vist” Sproget i teksten er meget beskrivende, det kan man læse i starten af historien hvor han beskriver motorcyklen aller osse på s.108l,29, hvor han beskriver den Sommermorgen. Handlingen fortælles i scenisk form og strækker sig over en periode på et par timer. Fortællertempoet er varierende, da fortælleren springer hurtigt frem til den næste store begivenhed. Men da han fortæller i starten om motorcyklen eller om f.eks. hestevognen, bliver tempoet langsommere, og han beskriver begivenheden mere detajleret. Her begynder et nyt afsnit. Sophus og Vira skulle havde mærket det med hvem de kører om kap med på s.108,l.4 ”et par mørke store øjnehuler, han var advaret..” Men Sophus er så optaget af hans fartglæde og hans forkærlighed for små dueller mod hvem det nu end skulle være, at han ikke lægger mærke til manden – døden.