Damen i blomsterkjolen

Jeg sad oppe på mit værelse og var lige kommet hjem. Jeg vidste ikke helt hvad, jeg skulle tage mig til, så jeg gav mig til at læse i min nye bog. Den var lidt svær at komme ind i, men efter ikke så længe begyndte jeg virkelig at komme i dybde med den. Jeg var meget interesseret i ting som krigen, der skete for ikke så lang tid siden. 6 måneder og 23 dage for at være præcis. Det undrede mig stadig, at der allerede var udgivet bøger om krigen, når det kun var et halvt år siden at krigen sluttede.

Efter at have været begravet i læsning et stykke tid, kiggede jeg op på uret og så, at den allerede var 18.30. Det gav et sæt i mig, og jeg skyndte mig at pakke min bog væk og finde mine lektier frem. Min mor kom altid op kl. 18.35 for at fortælle mig, at jeg skulle dække bord. Min mor var alkoholiker, og var næsten altid fuld. Jeg var tit lidt nervøs for at spørge hende om noget, for jeg vidste aldrig om, hun ville være fuld eller ej, så jeg spurgte tit min søster om hjælp.

Da jeg havde lavet lektier i noget tid, undrede jeg mig over, hvor min mor blev af. Uret viste 18.45, og det gav mig en underlig følelse af, at noget var galt. Jeg samlede mig sammen og gik nedenunder, hvor jeg så min mor, der sad på sofaen og så tv. Jeg kunne se hendes sorte og krøllede hår, der var sat op i en knold. Jeg havde altid undret mig over, hvor anderledes jeg så ud i forhold til min mor og søster. Jeg havde glat og rødt hår, der ikke engang var tæt på at ligne min mor eller søster. Derfor havde jeg tit spekuleret over, hvordan min far så ud. Jeg forestillede mig ham som en mand med rødt og glat hår ligesom mig. Min mor gad ikke rigtigt fortælle mig noget om ham, så det eneste, jeg vidste om ham var, at han døde, lige inden jeg blev født. Min mor undgik at tale om ham. Hun ville vel glemme ham ved ikke at tale om ham og drikke sig fuld næsten hver aften. Men jeg var opsat på at få informationer ud af min mor om, hvordan han var, hvad han arbejdede som,hvordan han så..ja faktisk alt der kunne gøre mig klogere på noget om min far. Men hun kom med det samme svar, uanset hvor mange gange jeg spurgte. “hvorfor er du SÅ interesseret i, hvad han lavede, og ikke i, hvordan JEG har haft det i alle disse år? Kan du overhovedet ikke interessere dig for andet. Så få dig dog en anden interesse!!!” Nogle gange tænkte jeg stadig om, min mor virkelig elskede mig, eller om hun kun kunne lide min søster.