Jeg tør slet ikke sætte ord på hvad det bedste for mig er, for hvad nu hvis jeg glemmer noget der er bedre?
Der findes ikke et rigtigt eller et forkert svar på hvad det bedste er, det er forskelligt fra person til person, og kan ændre sig med tiden. Men det bedste er vel når man føler at man glider med strømmen af tid, når man ikke føler modstand og når tingene udspiller sig som man gerne vil have det. Som en dag hvor det føles som om alt går godt, en dag hvor man ikke snubler over et bordben, eller bliver ignoreret af en egentlig ubetydelig person. En dag hvor man kan hvile i sig selv og føle at man bare læner sig tilbage.
Lige nu, ville det bedste for mig være, hvis jeg kunne vække min morfar tilbage til live. Da han gik bort var det eneste jeg havde lyst til, bare at ligge mig ind under dynen, og aldrig komme op igen før jeg kunne høre hans hæse, men også bløde stemme sige ”Hej Pjevser”. Min morfar var i mine øjne den bedste morfar, og det er han stadig. Da jeg var yngre placerede han mig altid på sit skød, og sang for mig. Han sang ”Ride ,Ride Ranke” mens han hoppede op og ned, så jeg kunne få fornemmelsen af at ride. Det endte altid med at jeg skreg af grin, og det gjorde han også. Han startede med at bo på en brostenbelagt gård i Skotland, med masser af skov og plads til at skyde vildt. Han var en rigtig jæger. Hver dag var han klædt i sit armygrønne jagttøj så kan kunne gå i et med Skotlands grønne natur. Han bar briller, og en hat der var af samme farve og mønster som tøjet. Han duftede af en blanding af pebermynte og pibetobak. Jeg besøgte ham jævnligt med mine forældre, og det er minder som ingen nogensinde vil kunne tage fra mig.
Det er gratis at oprette en konto