Danske skove overvåges løbende med det formål at vurdere ændringer i træernes sundhedstilstand. Rødgranbevoksninger vurderes bl.a. på mængden af tabte nåle. Når et rødgrantræ har tabt 25 % af sine nåle, anses det for at være skadet. I forbindelse med overvågningen undersøges også skovenes stofkredsløb. Figur 1 ?viser optagelse af CO?2? og vandudskillelse i trækronerne i rødgran.
Figur 2 (næste side) ?viser kulstoflagre og kulstofstrømme i et skovøkosystem.
Figur 1. ?CO?2?-optagelse og vandudskillelse i en dansk rødgranbevoksning i løbet af et døgn i juni måned.
Figur 2. ?Skematisk gengivelse af de største kulstoflagre og kulstofstrømme i et skovøkosystem.
1. Forklar, hvilken betydning et stort nåletab kan have for rødgran. Inddrag ?figur 1. Her skal du være opmærksom på, at der sker noget med både CO?2-optagelsen ? (og dermed med fotosyntesen) og med vandudskillelsen. Noget kan være en fordel og noget kan være en ulempe Ud fra figur 1 kan vi se tidspunktet på døgnet at CO2 bliver optaget mest og hvornår der sker mest vandudskillelsen. Det kan vi se sker om dagen, fordi spalteåbningerne åbner sig og derfor fordamper vandet ud og CO2’en kan optages og derved sker fotosyntesen. Hvis der bliver tabt mange rødgran vil
CO2’en ikke blive optaget og fotosyntesen kan ikke blive fuldført. Hvis fotosyntesen ikke kan fuldføres, så kan p
Det er gratis at oprette en konto