Jeg skriver dette Brev, fordi jeg har en Formodning om, at jeg ikke kommer Hjem i live. Jeg vil ikke goere dig bekymret, for jeg ved, at du har nok at se til med at proeve at faa Pengene til at loebe rundt. Jeg ved, at det er haardt Arbejde at skaffe Mad, Toej og andet til 5 Boern, iser naar Far goer sit bedste for at hjaelpe hvilket betyder, at han ofte ikke er hjemme. Krigen tager haardt paa alle mine Medsoldater. Jeg er i en Skyttegrav med 11 andre. Det var svaert at finde Papir, men jeg var heldig at en af mine Venner havde lidt tilovers. Der er 4, der allerede er ramt, og jeg ved, jeg burde tage mig af dem og hjaelpe dem det sidste Tid, de har tilbage. Men jeg kan ikke holde det ud. De minder mig for meget om den forfaerdelige Tid, det er for os alle. De er hjaelpeloese, og venter paa at deres Tid er kommet, mens Rotter og Lopper kravler rundt og naermest aeder dem levende. Jeg kan ikke forestille mig, hvor ondt det maa goere og samtidig stort set ikke vaere I stand til at jage dem vaek. Krigen er haard og det mest forfaerdelige, jeg nogensinde kommer til at opleve og maaske endda ogsaa det sidste. Der er ingen, der rigtig faar noget Soevn pga. Larmen, Rotterne og Uroen ved, at man aldrig er sikker. Stanken er ogsaa forfaerdelig. Lugten af raad, Jord og Os fra Riflerne og Rester af Gas er ikke ligefrem en Rosenduft. Desuden er Luften saa tyk nede I Skyttegravene, at det er svaert at traekke Vejret. Alting gaar forfaerdeligt langsomt, og der er ikke noget at lave udover at skyde, snakke, sove og passe dem, der er ramt. Jeg kan ikke baere, at der er flere af mine nye Venner, der skal lade Livet paa grund af den her raedselsfulde Krig. Dog ved jeg, at vi ikke alle kommer ud af dette i live. Jeg savner Livet derhjemme foer Krigen. Jeg savner vores lille Familie, der sidder sammen og hjaelper hinanden. Jeg savner jer alle, og jeg savner Maden. I Skyttegraven har vi kun Rester af Ting, der kan varmes over Baal. Vi bliver noed til at spare paa Maden, saa vi ikke loeber toer. Desvaerre betyder dette, at vi ikke kan taenke helt klart. Det er ogsaa meget koldt. Vi ligger stort set paa Jorden og sover, og det bliver ved med at sne. Den eneste Varmekilde vi har, er naar vi taender et Baal eller en Fakkel. Dog loeber vi en stor Risiko, da Skaeret fra Ilden goer os meget tydelige at se. Det er isaer slemt om Natten, hvor lyset kommer ud af Spraekkerne og lyser op, som var det en Passage til Helvede der aabnede sig I Jorden. Om Dagen er det mindre tydeligt, men det er til gengaeld ikke saa koldt. Der er mange af os, der har Vabler og Forfrysninger, men det eneste Tidspunkt vi kan maerke det er, naar vi skal sove, fordi det er det eneste Tidspunkt, vi har Tid til at fokusere paa det. Det eneste, der holder mit Humoer oppe og faar mig til at kaempe videre, er tanken om at I er i Sikkerhed, naar vi vinder Krigen. Jo flere der er med i Slaget, desto stoerre Chance er der for, at vi vinder, saa der kan blive Fred igen. Jeg vil gerne takke dig, fordi du har laert mig saa meget. Jeg er taknemmelig for, at jeg har gaaet I Skole og laert at skrive og laese, saa jeg kan sende dig dette Brev. jeg ved, at for bare faa aar siden skulle man vaere rig for at gaa I Skole. Jeg kaemper hver Dag det bedste, jeg kan for at overleve, og jeg ved at I har brug for mig til at passe paa de mindste. Mit stoerste Oenske er, at Krigen snart slutter, saa jeg kan komme Hjem til jer alle igen. Dog virker det ikke til, at Enden paa Krigen er naer. Ingen ville tro, at den ville vare saa laenge, men nu har den varet omkring et Aar, og de forfaerdelige Ting bliver ikke faerre. Jeg har bare vaeret heldig indtil videre. Mange tak for alt.
Det er gratis at oprette en konto