Dokumentarserien Hash.dk (2019) som blev sendt på DR tidligere på året fokuserer på Hash i Danmark. I tredje program zoomes der ind på unge danskeres forhold til hash. Dokumentaren er en autoritativ dokumentar. Det bliver tydeligt, da dokumentaren oplyser og informerer om virkeligheden. Hash dk fokuserer på en konkret sag, og der bliver blandt andet brugt voice of god i anslaget, hvor fortælleren fortæller om hvad hash er, Danmarks forhold til hash og hvilke konsekvenser brugen af hash har. Undervejs møder vi også arkivmateriale, interviews og stemningsskabende og dramatisk underlægningsmusik, som også hører inde under den autoritative dokumentargenre.
Programmet rummer en række historier om personer, som parallelklippes sammen. Allerførst ved (0:01) møder vi Oliver. Oliver er forholdsvist afhængig af hash, og mener at han aldrig ville være kommet igennem gymnasiet uden sin hash. Senere hører vi Oliver følte sig socialt akavet i folkeskolen, og hashen hjalp ham til at blive mere ”normal”. Når vi møder Oliver er der ofte brugt ultranær og nær beskæring, så vi virkelig fanger hashens påvirkning på ham, og vi kan se alle følelser. Så i 2017 var der demonstration for fri hash i Danmark, hvilket vi hører om lige efter anslaget ved (2:55) I den del af dokumentaren bliver der brugt voice of god, hvor fortælleren fortæller os om hvad status på hashen er i vores samfund. Den næste person vi møder er Fiona. Fiona er afhængig af hash. Fiona prøvede hash for første gang, da hun var 13, og nu ryger hun dagligt hash. Fiona ser hash som en meget normal og naturlig ting, og siger at det er direkte ”fjollet”, at hash er ulovligt (4:52). Fiona virker til godt at kunne administrere sit hashforbrug, og nævner selv hvordan hun tidligere var ude i et direkte misbrug, men ser det mere som et forbrug nu. Fiona virker succesfuld, hun har et godt arbejde og virker socialt meget normal. Ved Fiona er der ofte brugt voice over, f.eks. da vi ser hende rulle sin joint, mens hun snakker om hash, det kan bl.a. ses ved (4:47). Ved (5:10) møder vi Henrik Rindom, som er misbrugsekspert. Henrik er præsenteret med et tekstskilt, hvilket er et autentisk virkemiddel. Henrik fortæller os om, hvordan os unge ikke rigtig indser, hvor farligt og ulovligt hash egentligt er. Han siger dog, at en joint en gang i mellem kan være okay, men hvis det er en om dagen, er det et misbrug. Kell Svenningsen, som er i Midt- og Vestjyllands politi, møder vi ved (6:25). Kell er på sporet af at få hashhandel stoppet, da det jo er ulovligt. Det er dog ikke nogen let opgave. Kell henter derfor hjælp fra den erfarende hash køber og ryger, ”Simon”, som skal bevise overfor politiet, hvor nemt det er at skaffe hash, selvom man ikke engang kender byen. Simons stemme er blevet forvrænget, og i klippene hvor ham og hashsælgeren optræder, er der sløring af deres ansigter og skjult kamera, hvilket gør det hele lidt mere spændende, da skjule af identitet udtrykker autentisk miljø. Vi hører også om ’Operation Bamse’, som er politiets kodenavn, for en operation, hvor de skygger flere mennesker, der kunne være involveret i en større hashhandel, hvilket er et større projekt, hvor de kommer på sporet af mærkelige, autentiske kodenavne, som de skal analysere. Sidste historie er Mads, som førhen har været ude i et slemt hashmisbrug, og derfor nu bor på ungehus, så han kan blive hjulpet videre. Mads kunne ikke afslutte skolen, og han mistede mange venner, da han var ude i sit misbrug.
Det er gratis at oprette en konto