Analyse af DR1 dokumentaren 'Hash.dk'

Kampen om at bekæmpe hashen er sværere gjort end sagt. I 50 år har det danske politifolk kæmpet for at stoppe hashhandlen, imens de unge forbrugere kæmper for legaliseringen af hash. Men hvor går grænse egentlig, hvornår gør man det for hyggens skyld, til det bliver en afhængighed af råstoffet hash? Det har DR1 skabt en dokumentar omkring.

Hash.dk er en dokumentar, som omhandler hash i Danmark og unges relationer til stoffet. Dokumentaren udkom 13. Marts. 2019.

Dokumentarserie præsenterer en række unge mennesker under 25 år, som er eller har været påvirket af hash og indtager det på daglig basis. Vi følger også processen i hvordan hash bliver transporteret til Danmark, og hvor nemt det er at sælge hashen videre til folk. Men ikke alle unge ønsker legalisering af hash. Vi møder foreningen, ungehuset af Blå Kors, som ligger i Nordjylland, hvor man prøver at hjælpe de unge ud af deres hashmisbrug og komme af med afhængigheden af hash, så det ikke længere skal være en del af deres hverdagsrutine. Dokumentaren viser også at man sagtens kan være studerende eller selvstændig samtidig med at man indtager hash, det møder vi nemlig to eksempler på i dokumentaren, Oliver og Fiona.

I dokumentaren bliver vi sat ind i et miljø hvor vi kommer helt tæt på og mærker hvordan det er at være hash forbrugere, et miljø vi ikke nødvendigvis kan spejle os selv i. Vi kommer så tæt på Oliver og Fiona, at vi finder ud af hvordan hashen påvirker dem, ikke kun mentalt men også fysisk. Igennem dokumentaren ser vi også små interviews imellem filmproducenten og personerne der lever i miljøet. Men også dem udefra som for eksempel professoren som har sin medicinske og videnskabelige viden, eller det interview vi ser med faren der fortæller om sin holdninger til at Oliver tager hash dagligt. Vi får et indblik i hvordan det er at være i miljøet, men også et indblik i, hvordan det er at være pårørende til en misbruger. Vi hører og ser også en masse voice-overs, underlægningsmusik som smitter af på klipningens hastighed. Ud fra de elementer og træk så passer typen bedst som den deltagende fremstillingsform og den poetiske fremstillingsform, hele måden dokumentaren er opbygget på minder meget om de to dokumentartyper. Miljøet spiller nemlig en stor rolle i den deltagende fremstillingsform, at vi kommer helt tæt på og mærker med vores egen krop. Lydeffekter som underlægningsmusik og voice-overs er generelt den poetiske fremstillingsform.