Jeg sad og tænkte, men en mærkelig lyd rev mig ud af mine tanker. gerningsmanden var tilbage. Oppe af den lange trappe kunne jeg høre en knirkende lyd af gulvbrædder. En mærkelig lugt kom fra den lille dør. Det var helt mørkt ingen lys ingenting kun mig i et sort rum. Kunne høre en tage i håndtaget, var det nu ham.
Jeg vågnede næste dag lige efter et stort skænderi med min mor. vi skændtes om min far og om jeg ikke måtte se ham mere. Min mor og far har skændtes meget, men da jeg var fem år gammel flyttede min far. Jeg måtte ikke se ham mere for min mor. Nu når jeg er ti år gammel har jeg overbevist min mor om at jeg selv må gå i skole, som et bevis på at jeg er ved at blive en stor pige. Jeg er træt af at blive set, som en lille pige og alle andre fra min klasse kan selv cykle eller gå i skole. Min mor plejer at køre mig, men i dag skal jeg selv gå. Det tager kun fem minutter at køre i bil til skole. Da jeg stod op, kunne jeg mærke nervøsiteten. Jeg selv skulle gå i skole. Jeg hadede mig selv for det, fordi jeg følte mig svag og nervøs. Jeg skubbede det mønstrede tæppe til siden og tog det tøj på, som min mor havde lagt frem til mig. Hun havde lagt en kjole frem med cowboy tern og utilfreds krøb jeg i den. Jeg gik igennem entreen og ud i køkkenet. Imens gik jeg og tænkte på at om otte år ville jeg flytte hjemme fra også skulle jeg ikke lytte til voksne også kunne jeg bestemme over mig selv, for der var jeg atten år. Ude i køkkenet havde min mor sat madpakken klar til mig. Jeg kiggede på klokken og det var tid til at gå. Jeg tog min røde jakke og min rygsæk på. Jeg aede kattene og sagde farvel. Så gik jeg ud i trappeopgangen og kom i tanke om det mor altid siger ’’man må aldrig gå fra hinanden i vrede. Man ved jo ikke, om man ses igen’’ jeg tænke, om jeg ikke lige skule gå ind og sige farvel, men jeg sejrede, fordi jeg kom i tanke om at jeg stadig var sur på hende over det med far. Så jeg gik. Denne dag skulle være den første i mit nye liv og den sidste i mit gamle liv.
Det er gratis at oprette en konto