Det at blive forældre virker måske som en naturlig del af livet, men hvordan skal man egentlig håndtere det, når man ser ens lille barn vokse op for øjnene af en?
Naja Marie Aidt at give os et billede på netop denne problemstilling i novellen latter, fra hendes novellesamling Tilgang fra 1995.
Novellen handler om en almindelig familie, med mor og far og deres søn på 13år Andreas. De sidder i sofaen og ser tv. Faren spørger Andreas om han ikke vil hente en kop te med sukker til ham, hvor efter sønnen går ud og laver en kop te med sukker. Han kommer tilbage med teen, men faren mener dog ikke at han har husket at putte sukker i. Andreas går endnu en gang ud for at putte sukker i teen, og kommer tilbage. Faren påstår dog stadig at Andreas ikke har puttet noget sukker i, og beordrer ham ud for at gøre det endnu engang. Andreas insisterer på at han har puttet sukker i og nægter at hente mere sukker. Da Andreas nægter bliver faren ophidset og reagerer ved at sende ham ind på hans værelse, på trods af at moren har tilbudt at hente sukkeret til ham. Her kommer vi tilbage til starten af teksten, som starter med konflikten på værelset mellem Andreas og moren. Moren prøver på og trøste ham, mens han prøver at få hende ud af værelset. Til sidst forlader moren værelset, og bryder ud i latter, som langsomt bliver til tårer. Andreas hører morens gråd, og kommer ud for at se til hende. Faren mener hun opfører sig mærkeligt, og hjælper hende i seng. Andreas sætter sig ved siden af faren, og giver faren et særligt klem. Deres kroppe flyder næsten sammen og konflikten er løst.
Det er gratis at oprette en konto