Black Swan: analyse af besættelse og perfektionisme

Besættelse er noget som driver os for at nå vores mål, men hvor langt kan en person gå for at gøre deres drømme til virkelighed. Jalousi, had, besættelse, perfektion og vanvid er hvad filmen ”Black Swan” af Darren Aronofsky handler om, en amerikansk-thriller fra 2010 hvor Nina Sawyers som er en balletdanserinde, som bliver besat med rollen af Svane dronning fra Svane sø ballet, og vil gøre alt for at blive den bedste danserinde nogensinde. Dansen er omvejens

Nina Sayers, hovedpersonen i filmen, er en balletdanserinde som arbejder for en tydeligvis meget berømt ballet selvskab i New York. Hendes liv er meget absorberet af dansen ligesom alle de andre dansere. Nina bor sammen med hendes mor, Erica, som er en tidligere balletdanserinde som støtter hendes datters besættelse for at bliver Svane dronningen, men er også besat med at beskytte og forkæle hende. Når kunstnerisk direktør, Thomas Leroy, tage beslutning for at substituerer den berømte danserinde, Beth Macintyre, til hans nye produktion ” Svane Søen”, vil Nina gøre alt for at få rollen. Men Sayers har en stor konkurrent, Lily, som er en meget dygtig ballerina som har instruktør Leroy. meget overrasket på en god måde siden ”Svane søen” kræver for kun en ballerina som kan udvikler to forskellige roller, den hvide svane som er meget elegant og uskyldigt og, den sorte svane som repræsenterer sensualitet og snedighed. Nina er perfekte for den hvide svane rollen men Lilly er den eneste som kan spiler den sorte svane rollen. Rivaliteten af de to vokser, da Nina opdager sin mørke og frygtsomme side. Leroy bliver positiv overrasket. Fordi Svanesøen kun kraver en ballerina, som kan rumme to forskellige roller, Nina er perfekt til rollen som den hvide svane og Lille er den eneste som kan spile rollen som den sorte svane,