Hvad nu hvis vi ikke er alene?

Der går mange rygter i vores tid omkring rumvæsner, om de findes, om hvornår de kommer, om de overtager vores verden, og hvordan de ser ud.

For den normale person er disse spørgsmål nok ikke ligefrem daglige tanker eller noget vi sådan tit tænker på, men det betyder vel ikke, at det er en ligegyldig debat? Det er i hvert fald ikke noget, jeg tit skænker en tanke. Jeg tænker da heller ikke, at der er særlig mange, der vågner op og tænker over spørgsmålet ”hvad nu hvis vi ikke er alene?” Jeg tænker ikke over, om der er eller vil komme rumvæsner eller lignende.

Men hvad nu hvis vi faktisk ikke er alene?

Altså hvorfor skulle rumvæsner ikke findes? Når man tænker over det, så er universet jo i teorien uendeligt, da den udvider sig hvert sekund der går, så jeg tror næsten ikke, det kan undgås med størrelsen på vores univers, at der ikke er rumvæsner.

Jeg kan ikke udtale mig om, at vi kommer til at se rumvæsner inden for mange årtier, men med den hastighed vores teknologi udvikler sig i, så tænker jeg, at vi skal regne med der ikke går alt for lang tid.

Jeg kan ikke bestemme mig for, hvad jeg synes om dem af åbenlyse grunde, da jeg endnu ikke har mødt dem. Men jeg har dog skænket mig nogle filosofiske tanker om, hvad jeg tænker de gør, hvis vi en dag skulle støde på dem. Man kan da godt sikkert antyde, at rumvæsner ikke ligefrem snakker hverken dansk eller engelsk, så hvis vi nogensinde ville møde dem, så ville kommunikationen højest sandsynligt foregå på ‘fagter’, da vi mennesker er gode til at udtrykke os gennem håndbevægelser.