Spørgsmålet i sig selv er meget fangende. Forskere har undersøgt teorier i mange år, uden at finde svaret. Uforklarlige beretninger, der vidner om ufoer, korncirkler og forunderlige fodspor. Sandheden er ikke indlysende og om end, det handler om rumvæsener eller andet, er vi ikke sikre på noget, endnu. Gennem tiden har videnskaben taget mange skridt, der giver os et større billede af det store univers, men mange mener, at vi ikke ved bare en lille procentdel. Fremtiden vil åbne vores øjne for noget, der måske ikke er blevet set, men som vil give os en større viden en nogensinde.
Når jeg vågner op kl. 6 om morgenen er det første jeg tænker på, ikke om vi er alene. Nej, jeg har en rutine der gør, at sådan et spørgsmål sjældent kommer frem i lyset. Alligevel er det forunderligt, at vi ikke kan være nogle af de eneste eksistenser i vores store univers. Når jeg tænker på universet, tænker jeg på en masse små stjerner, der suser rundt omkring hinanden. En del meteoritter der flyver rundt og som ikke har noget hjem. De har ikke nogen rutine og nogen hverdag. Ingen bestemt bane. Universet er ubeskriveligt. Det føles som en verden udenfor og som noget jeg ikke kender til. Jeg har hørt om solsystemet og planeterne og så vidt jeg ved, er der ikke noget levende ud over os på denne jord. Men hvordan kan jeg være sikker. Jeg lever i en verden, hvor meget er firkantet. Jeg ser på tingene som de er og en sjælden gang kan jeg fantasere om vores univers. Men er der noget derude?
Det er gratis at oprette en konto