Analyse af Marianne Larsens digt 'Et barn på jorden'

Digtet er skrevet af Marianne Larsen, og findes i hendes digtsamling, ”Kære levende”, som blev udgivet í 1983.

Digtet er tankerne hos en, der står midt i rodet efter et angreb. Fortælleren i digtet kunne være hvem som helst, en soldat eller en civil måske. Digtet finder sted ude i det offentlige, fordi fortælleren beskriver et barn der ligger dødt på jorden, som ”et barn”, så vedkommende er ikke relateret til barnet på nogen måde. Derfor kan det ikke være f.x. hjemme hos fortælleren. Vi hører om hvordan fortælleren oplever det lige efter et angreb. Vi får mange detaljer om hvordan barnets andsigt er dækket med blod. Det giver os en ubehagelig følese og for os automatisk til at danne et billede i hovedet af barnet.

Digtet er fra c.a. 1980’erne. Vi ved at det kolde krig sluttede i 1991, så det kunne måske have noget med det at gøre, men det kunne også bare være et sted i Mellemøsten. Der var et krig mellem Iran og Irak fra 1980-1988, der kostede en million mennesker livet.

Det er et lyrisk digt, med en meget tridst stemning.

Temaet i digtet er krig, fordi vi står midt i det der er tilbage af et angreb. Et emne kan være ”begyndelsen på et nyt angreb” eller ”hævn”. Digtet viser os hvordan slutningen efter et angreb, kan være begyndelsen på et nyt.