Noter : 1970´erne børn og ungdomslitteratur var meget anderledes end der bliver skrevet i dag. Dengang var størstedelen af børnene og ungdomslitteraturen præget af dokumentarisme. Litteraturen havde en særlig funktion. Litteraturen skulle fortælle børnene om samfundets uretfærdighed, derfor var bøgerne politiske. 1970'ernes mange eksperimenter med fællesskaber, familieliv og kønsroller afspejlet sig i litteraturen. Børne og ungdomslitteraturen var mest problemorienterede hverdagshistorier. En del af børnelitteraturen blev næsten en slags propaganda, man ville overbevise læserne(altså børnene) om noget, sådan de, ved at læse roman, en anden holdning. På den måde blev litteraturen lærerig og måske satte budskabet højere end det kunstneriske udtryk. Bøgerne havde fx. titler som Runes mor er smed, Ole og fabrikken og Conni og Bolighajen. Litteraturkritikeren Ove kreisberg forklarede i 1975, hvad en god børnebog skulle indeholde. Gode børnebøger giver børnene større bevidsthed om den samfundsmæssige situation de lever i. og hjælper den med at finde nogle måder at ændre den situation på. En god børnebog er en bog der stiller spørgsmål ud fra børnenes situation og giver socialistiske svar Spørgsmål : - Vi synes det lidt for tidligt, at sætte krav til små børn, at de skal lære det. - Nej det behøver ikke være svar. og ikke give bestemte svar. Dokumentarisme : Dokumentarisme er en genre hvor man skriver noget om dokumenteres Dvs. at man fx. billeder personer, papirer (dokumenter) der findes i virkelighed tænk åå dokumentarudsendelser i fjernsynet. Socialrealisme : Socialrealisme er en litterær genre hvor forfatteren skriver noget realistisk om hverdagslivet. Teksterne handler ofte om de mennesker i samfundet, der er dårligt stillet eller bliver uretfærdigt behandlet. I 70´erne skrev man fx. om arbejde, arbejdsløse eller skilsmissebørn. Socialrealisme var almindeligt i 30´ernes og 70´ernes litteratur.
Det er gratis at oprette en konto