I urtidsdagene før der endnu var nogen jord eller nogen himmel fandtes et enormt svælg midt i verden, som hed ginnungagap. Mod nord var det kolde Niflheim og mod syd det brændende varme Muspelheim med Surt som hersker – Surt som til Ragnarok skal få Bifrost til at bryde sammen og sætte verden i flammer.
Der skete så det at varmen fra Muspelheim smeltede noget af isen i Neflheim og i midten, i ginnungagap dannedes levende dråber, som tog menneskelig skikkelse og således blev urjætten Ymer til. Fra Ymers sved fra hans højre armhule voksede der en mand og en kvinde frem – hans højre fod avlede en søn med hans venstre, og fra dem kom en så rig yngel at verden snart var fyldt med grumme jætter.
Dråberne fra Niflheim faldt stadig og heraf dannedes urkoen Audhumla af hvis yver Ymer diede. Koen slikkede på sin saltsten (hvor den kommer fra vides ikke) og i løbet af tre dage voksede en mand frem – han kaldtes Bure. Han fik sønnen Borr, som med jættekvinden Bestla fik Odin, Vile og Ve, som var de tre første aser. Da guderne voksede og blev bevidste om deres kræfter besluttede de at dræbe Ymer. Alt hans æt undtagen Bergelmer og hans kvinde druknede i blodsstrømmen som stod fra han i mange dage, og det er fra dem at al nuværende jætteæt stammer.
Det er gratis at oprette en konto