Mytologi: Nordiske, romerske og græske guder

Fælles: Den Græske og Romerske mytologi var enige om hvordan verden blev skabt. Begge mytologier mente at verden blev skabt på den måde, at verden blev skabt af et kaos som herskede ved tidernes begyndelse.

Norden: Det hele startede med en afgrund der hed Ginungagap. Der var også noget som hed Niflheim som lå på den anden side, og også noget der hed Muspelheim. Der fløj gnister fra Muspelheim og over til Ginungagap og noget af isen smeltede. De dråber der blev til fik form og man mente at dråberne blev til den store jætte Ymer og senere blev det til koen Audhumbla. Ymer skulle drikke mælk fra koens yver. Ymer lå og svedte og pludselig voksede der en mand og en kvinde frem af hans venstre armhule og på hans højre fod kom der en søn til kvinden og manden. Nu var jætterne skabt. Koen slikkede rimfrosten på en salt sten. Den første dag voksede en mands hår op fra stenen og dagen efter var det hans hoved. Det blev til en mand ved navn Bure. Bures sønnesønner var aserne Odin, Vile og Ve. De dræbte Ymer og af Ymers krop skabte de verden.

Romerne: I den Romerske mytologi mente man at verden blev skabt ud at et kaos, som herskede ved tiden begyndelse. Romerne troede nemlig på at det var guderne der havde skabt menneskene og at det var guderne som bestemte over dem.