Som menneske ligger der et forventningspres fra samfundet på dine skuldre. Det forventes, at vi indordner os dets normer og opfylde dets idealer. Disse normer og idealer skabes i fællesskab af os og medierne. Hvert køn har tilknyttet et ideal, hver tid har tilknyttet et ideal og hver tid har sin egen måde at sprede disse idealer på. Idealerne udvikler sig med tiden, og nutidens idealer er ikke det samme som for 50 eller 100 år siden. Et af de idealer, som har skabt mest diskussion, er kvindeidealet. Op gennem tiden har kvinden været det nedgjorte og underlagte køn. Kvindeidealer er derfor et spændende emne, som er at finde i litteraturen. Et eksempel på en skildring af litteraturhistoriens kvindeidealer findes i ”En Hverdags-Historie” (1828) af Thomas Gyllembourg.
I ”En Hverdags-Historie” møder vi det lyriske jeg, som er hjemvendt fra en rejse rundt i verden. Til et bal møder han den ærlige og ligetil kvinde Jette. Hun kommer til ham på det helt rigtige tidspunkt. Hun fungerer som en trøst: ”Hendes anstændige Frihed i Omgang, den Aabenhjertighed, hvormed hun behandlede mig, den ungdommelige Munterhed, hvormed hun dansede med mig, virkede saa opmuntrende på mit hele Væsen, at Jette H. forekom mig som sendt til min Trøst af en god Fee.”Hun er ikke hans ideelle kvinde, man hun er en god trøst til hans kedelige situation. Han bliver fascineret af den unge Jette blot fordi hans omgivelser keder ham:” Jeg kjedede mig usigelig i denne Kreds og følte mig som i Paradiis, da Selskabet paa Herregaarden blev forøget med en ung Landmandinde […] ”
Det er gratis at oprette en konto