“JEG SIGER AT JEG I DE MINDSTE TALER MANIPULERENDE GODT DANSK” skriver forfatter Yahya Hassan i uddraget af hans digt “LANGDIGT” som er skrevet i 2014. Vi får lidt et høre af hvordan han håner samfundet og fremstiller folket i samfundet som han mener og ser dem, hvordan mange udstiller sig selv som noget de ikke er. Vi får en smule af Yahya Hassans barndom og teenageliv at se, bla. Hans skuffelser og lidelser han har været igennem. Spørgsmålet “Hvad er en trofast troende” køre også rundt i hans tanker med hans budskab om samfundet i dette digt.
Teksten er et uddrag fra ”Langdigt” som er et digt fra Yahya Hassans digtsamling (2014). Digtet handler om Yahya Hassans fortid og baggrund. I digtet starter han med at fortælle at han ikke taler med sin far længere, men da han gjorde, at hans far var voldlig og slog ham flere gange. Hans mor som er meget troende, og som beder for ham fordi hun er bekymret for om han vil blive i troen eller ville gå ud af den.
Yahya Hassan fortæller også at han heller ikke selv har været på den ordenlige side af loven og har blandt andet lavet indbrud hos en ældre dame. Til sidst i digtet fortæller han sine fordomme om troende, hvordan man kan leve i troen og leve i en ikke tro på samme tid da mange lever deres egen form. Det er et moderne digt, fordi der kun er en strofe og det er ikke sat op som alle de normale digte med strofer og vers med rim, krydsrim osv. Det virker som et gammelt og kedeligt digt, men det er som om det er taget ud af hverdagen det gør det også til et langt digt. Digtet er et episk digt fordi der er en fortælling altså om Hassans mening og hans egen livshistorie og hans meninger. Det er også episk fordi der er en fortæller, altså ham selv med hans synspunkt og fortælling. Digtet handler om (tro) i forhold hvordan han kigger ned på folk som ikke overholder den som man burde, (vold) fra hans historie om hans voldlige far som slog ham, (kriminalitet) fra dan han begik indbrud , (fest) som han beskriver at de troende muslimer vil have fest og dansk fisse, (bedrageri over for en selv) som faren der slog ham men tager ham på skadestuen og alle de troende som er troende i hverdagene men ikke i weekenderne, (fordomme) som han kommer med i forhold til den dobbeltmoralskhed som er i de menneskers gerninger han beskriver, (forældre miskærlighed) som han selv har oplevet ved svigt af hans forældre, (socialitet) vedrørende fester og gruppepres til fx. indbrud som Hassan kommer ind på. Der er ingen tegnsætning i digtet, det vil sige at der ingen pauser er, så det kører bare i en lang smører. Det giver en effekt af kaos. Teksten er skrevet med store fede bogstaver, så hans følelser bliver mere udtrykket på en vred og bestemt måde. Det er også nemmere at læse med store bogstaver når der ikke er en tegnsætning. Han skriver digtet med store bogstaver for at give et indtryk af at det er noget som går ham meget på og gerne vil ud med til andre på en mere forstående og vred forståelse for han har en mening digtet han har et budskab. Han bruger nogle forskellige sproglige træk som at benytte perkerdansk/Ghettodansk også under navnet multietnisk ungdomsstil sprog, som også er afvigende kasus hvor han skriver ”MIG JEG ER SKYLDIG”, han bruger altså MIG JEG og ikke bare JEG som det hedder på dansk. Det gør han fordi han selv er perker, og ikke prøver at vige fra det, for hvis han gjorde det ville han være lige så dobbeltmoralsk som dem han beskriver i “LANGDIGT”. Han bruger Gellerup-slang som typisk er for at skabe en ironisk stemning og udtryk. Tonen er meget rasende og vred som om han råber det ud, for man bruger altid store bogstaver når man skal give udtryk for et råb, eller en størrer betydning. Han bruger arabiske og ukendte ord som ”HALAL”, ”HARAM” og ”ZAMZAM” som giver en størrer betydning for hvem hans modtager er. Dette med “DIG DU VIL HAVE DANSK
Det er gratis at oprette en konto