Hvordan kan man i en sådanne nymoderne tid skelne imellem de offentlige- og private rum og omgivelser? Hvor skal grænsen skæres, og er det forkert at overskride andres grænser for at fremhæve en selv? Er Liv Carlé Mortensens billede overhovedet et naturligt og ufremstillet billede?
Det er nogle spørgsmål, hvilke ofte bliver omtalt alle steder, i privaten sammen med kammeraterne når et nyt billede skal på instaen, eller når vi befinder os i det offentlige f.eks. en TV-avis eller i radioen. Grænserne ligger forskelligt hos alle mennesker, og vi har alle forskelligt syn på hvad der er tilpas og utilpas at dele med andre.
Liv Carlé Mortensen er en kunstner som har fremprovokeret nogle af disse grænseoverskridende billeder, mange af hendes billeder tager udgangspunkt i det uperfekte ved livet. Hendes billede “am i still your love” tager i den grad også udgangspunkt i det provokerende og “naturlige” ved livet. Men er det her billede overhovedet naturligt? Jeg ser det mere som et opstillet billede, der er til for at provokere den nymoderne tid, hvor alting skal være perfekt, og at fejl ikke er noget man selv godtager. Kvinden på billedet har alligevel positioneret sig til at tage billedet, og har sammen med drengen stillet sig i en typisk stilling for et offentligt billede. I billedet prøver Liv at skabe det perfekte billede i et mere naturligt mindre perfekt liv. Men det er jo ikke kun på kunstneristiske billeder, at vi ser denne uperfekte, måske endda lidt barske hverdag. Mange steder på internettet florerer der billeder rundt, af folk der viser deres private liv frem, de lever en naturlig hverdag, og går imod mainstreamen ved at dele billeder af deres deller og ikke perfekte modelkrop, hvilken alle prøver at fremvise dem selv som på sociale platforme eksempelvis instagram. De har over flere gange overskredet deres egne grænser, men også andres. Så er det egentlig ukorrekt at vise noget så naturligt, men alligevel så privat frem? Det er endnu et spørgsmål som mange stiller dem selv, og det har alle jo forskellige holdninger til, vi lever i en tidsalder hvor den naturlige krop er blevet helt uacceptabel for nogen at vise frem, men hvorfor? Det er vel fordi, vi lever i en så internationaliseret verden, hvor vores billeder vil kunne blive set af alle. Og at vi i alle situationer vil prøve at fremstå som den bedste udgave af os selv.
Det er gratis at oprette en konto