Cellen er den grundlæggende enhed i alt levende, som vi kender det i dag. Det er i cellen, alle vigtige livsprocesser sker. I flercellede organismer er cellerne specialiserede til at løse forskellige opgaver. De arbejder sammen og kommunikerer med hinanden på forskellige måder, for at organismen kan fungere.
Alle levende organismer består af en eller flere celler (mennesket består af flere milliarder!). En celle kan have vidt forskellig størrelse og form alt efter hvilken funktion den har og hvor den befinder sig (i en organisme eller i et omgivende miljø).
Alle celler er omgivet af en cellemembran. Den regulerer hvilke stoffer der kan passere ind og ud af cellen. Inde i cellen ligger forskellige strukturer (kaldet organeller) og flyder rundt i en vandig substans der hedder cytoplasma.
Cellen kan opfattes som en fabrik, hvor forskellige maskiner har forskellige opgaver men et fælles mål. Cellens maskiner er de forskellige organeller og det fælles mål er at cellen lever og at dens aktiviteter føres ud i livet samt at den deler sig og danner nye celler.
Dyre og planteceller
Dyre og planteceller er næsten ens med undtagelse af at planteceller har en cellevæg og de indeholder kloroplast.
Fotosyntesen foregår i kloroplasten.
DNA
Det er gratis at oprette en konto