Planteceller og dyreceller ligner hinanden; de har cellekerner med DNA, de har mitokondrier til at sørge for cellens energiforsyning og de har ribosomer der kan lave proteiner. Plantecellen har dog en cellemembran og en stiv cellevæg, og planteceller kan indeholde grønkorn, som danner sukker ved fotosyntese og dermed skaffer energi til planten.
De celler vores krop er bygget på af er meget forskellige alt efter hvad de bliver brugt til. Fx kan nerveceller lede elektriske impulser, knogleceller opbygger stærke vægge af kalk og fosfat, og muskelceller kan trække sig sammen ved impulser fra en nervecelle.
Muskler i kroppen
I vores krop er der 639 muskler og de udgør halvdelen af vores vægt.
Muskler består af 20% protein og 75% vand. De resterende 5% udgøres af en række forskellige stoffer. Herunder calcium, magnesium, fosfor, natrium, kalium, klorid, laktat, forskellige enzymer, kulhydrater, fedtstoffer og aminosyrer samt de energirige fosfater ATP og ADP.
Den største muskel vi har er sædemusklen. Den danner ballerne. Sædemusklen fører benet bagud når vi går og løber.
Der er tre typer af muskler i vores krop:
Skeletmuskler/de tværstribede muskler (de kan ses ligge på tværs pga. muskelstrukturen).
Hjertemusklen (hvilket bare er vores hjerte).
Glatte muskler.
Skeletmuskler består af alle de muskler, der kan bevæge vores krop, og som alle hæfter til skelettet. Dog er fx tungen også opbygget af skeletmuskler. Hjertemusklen er opbygget som skeletmuskler, men den fungerer uden at vi bestemmer over den sammentrækninger.
Det er gratis at oprette en konto