Armadillo er er refleksiv dokumentar, som tvinger seerne til at have en holdning til soldaternes arbejde i Afghanistan. Det er på mange måder svært at forholde sig til hvordan disse soldater har det i Afghanistan og hvordan de bearbejder hændelserne. Der er en markant hård tone blandt soldaterne, som kan være svær at forholde sig til som tilskuer, hvilket også gør det svært at forestille sig den virkelighed der er i Afghanistan.
Filmens komposition
Indledning
I filmen ser vi både sekvenser fra før, under og efter udsendelsen. Det vi ser inden udsendelsen er filmens indledning, hvor fokusset ligger på soldaternes familier og de tanker der forekommer inden en sådan udsendelse. Indledningen benytter sig derfor meget af patos, da den appellerer til modtagerens følelser.
Handling
Handlingen strækker sig fra, at de er landet i Afghanistan og indtil point of no return ved deres sidste aktion hvor flere soldater bliver såret og talebaner bliver likvideret inden de igen skal hjem til Danmark. Denne del af filmen er den mest makabre del. Både billeder og sproget bliver hårdere.
Afslutning
Efter aktionen begynder filmens nedtrapning, De sårede soldater er blevet behandlet og bedst som soldaterne bliver hyldet i lejren opstår der endnu en konflikt internt i delingen. Konflikten opstår pga. en soldat har ringet hjem til familie og fortalt om hændelserne der er sket under og efter den sidste aktion. Det han fortæller, kommer til at fremstå rigtig dårligt for dem derhjemme. Derfor skaber det et ’loyalitetsbrud’ i delingen.
Det er gratis at oprette en konto