Armadillo er en dokumentarfilm udgivet den 27. maj (2010) og instrueret af Janus Metz Pedersen. I dokumentaren følger vi nogle danske soldater, som sendes til krigen i Afghanistan i 2009.
I min opgave vil jeg redegøre for, hvad undergenren er, hvor jeg kommer ind på begreberne formål, fortæller og kendetegn. Dernæst vil jeg lave en analyse af Armadillo, hvor jeg tager udgangspunkt i bølgemodellen, filmiske virkemidler, fakta-fiktionskoder og autenticitetsmarkører. Til sidst vil jeg på baggrund af min analyse lave en fortolkning af Armadillo, hvor jeg kommer ind på tema og budskab.
Armadillo er en observerende dokumentar, hvor der bruges en observerende fortælleform. Fortælleren er ikke synlig, men en ”flue på væggen”, og formålet er at fremstille den “rene” virkelighed. Særlige kendetegn for den observerende dokumentar er typisk håndholdt kamera, og hvor der ikke gøres meget brug af filmiske virkemidler, som fx asynkron musik og effektlyde. Armadillo er ikke en “ren” observerende dokumentar, da der gøres meget brug af filmiske virkemidler, som kendes fra den performative dokumentar. Jeg vil komme nærmere ind på de filmiske virkemidler i min analyse. Dokumentaren Armadillo er bygget op omkring bølgemodellen. Bølgemodellen anvendes ofte i dokumentarfilm, så flere fortællinger/episoder bliver bundet sammen til en samlet historie. Hver bølge har sin egen episode og spændingskurve, som bliver bundet sammen med de andre bølger/fortællinger af et mellemspil.
Det er gratis at oprette en konto